Staten omfordeler hvert år fem milliarder kroner mellem kommunerne via et særligt kriterie om antallet af handicappede i det kommunale udligningssystem. Pengene skulle fordeles mellem kommunerne i forhold til deres andel af borgere med handicap, men nu viser en ny analyse, at fordelingen er helt afhængig af praksis på det lokale sygehus. Det skriver NB-Økonomi.

"Des mere præcise lægerne på det lokale sygehus er til at diagnosticere, des færre penge får kommunen," siger Kasper Lund Nødgård fra IT-konsulentfirmaet Dataproces.

Analysen blev udarbejdet efter Holstebro Kommune undrede sig over det forhold, at kommunens tilskud i udligningssystemet ikke havde nogen sammenhæng med antallet af handicappede i kommunen.

"Holstebro Kommune har gennem flere år haft stigende udgifter til det specialiserede socialområde, og vi undrede os over, at tilskuddet på handicapkriteriet fortsatte med at falde. Derfor lavede vi undersøgelsen i samarbejde med Dataproces, og vi er mildest talt forbløffede over resultatet," siger økonomichef fra Holstebro kommune, Lars Vad Jensen.

Derfor straffes kommuner med omhyggelige hospitaler

Årsagen til, at de fem milliarder fra handicapkriteriet fordeles meget skævt, skal findes dybt nede i det kommunale udligningssystem.

Pengene fordeles i forhold til, hvor mange personer med handicap, som en kommune har. Og derfor er det helt afgørende, hvordan udligningssystemet opgør antallet af personer med handicap.

Ifølge reglerne tæller en person med "mental retardering i sværeste grad" ikke som en person med handicap, mens en person, som har fået diagnosen "mental retardering uden nærmere specificering" tæller med.

Det er ifølge analysen et generelt problem, at de diagnoser, som udløser et såkaldt kriteriehit, er kendetegnet ved, at de er "uden nærmere specifikation", mens de mere præcise diagnoser ikke medregnes.

For borgere med høretab, så betyder det eksempelvis, at personer med diagnosen "døvstum" i udligningssystemets forstand ikke har et alvorligt handicap, mens personer med diagnosen "høretab uden nærmere specifikation" tæller med.

Det gælder for alle andre end udviklingshæmmede, at de udover en diagnoser, der er omfattet af kriteriet, så skal borgeren stå uden for arbejdsmarkedet, før de tæller med i handicapkriteriet. Det giver, som NB-Økonomi tidligere har omtalt, det problem, at en kommune bliver straffet, hvis de hjælper en handicappet til at få mere end en times beskæftigelse om ugen.

Selv svært handicappede tæller kun med i fem år

Ifølge kriteriet måles det i eks. 2024 “som de personer, som inden for en 5- årig periode fra 2017-2021 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap.”

Det betyder for det første, at selv svært handicappede kun tæller med i kriteriet, hvis de har en diagnose, som maksimalt er fem år gammel. Det betyder i praksis, at kommunernes tilskud er påvirket af, i hvilket omfang de lokale hospitaler med mellemrum giver handicappede en ny diagnose.

Bekræfter tidligere undersøgelse

Den nye analyse bekræfter en tidligere analyse fra VIVE, som undersøgte området for Københavns Kommunes socialforvaltning i 2019. Her var konklusionen:

”Analysen viser samtidig, at Økonomi- og Indenrigsministeriet […] diagnoseafgrænsning fra det socioøkonomiske indeks, der indgår i udligningssystemet, har betydelige mangler. Fx viser analysen, at afgrænsningen ikke medtager centrale udgiftstunge diagnoser. […] Det indebærer, at udelukkede 50% af udgifterne på handicapområdet kan henføres til borgere indenfor ØIMs afgrænsning.”

Økonomiske effekt er ukendt

Den økonomiske effekt for de enkelte kommuner er ukendt.

Forklaringen er, at selv de største mærkværdigheder i kriteriet kun vil flytte penge mellem kommunerne, hvis det påvirker kommunerne forskelligt. Men netop det forhold, at der kan være store forskelle mellem de enkelte hospitalers praksis for brugen af de mindre præcise diagnoser "uden nærmere specifikation" øger sandsynligheden for, at der kan være opstået store skævheder.

Da NB-Økonomi i 2018 afslørede store fejl i datagrundlaget i for den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsnet (KMF), var kernen, at der var store geografiske forskelle på, hvordan hospitalerne definerede en "indlæggelse."

Hvis det samme er tilfældet med de mange handicap-diagnoser, så kan lemfældighederne bag handicapkriteriet flytte et betydeligt beløb på et ret tilfældigt grundlag.

Holstebro laver nu egen og mere præcis registrering

Da Holstebro Kommune igangsatte undersøgelsen, var fokus slet ikke på udligningseffekten, men derimod et ønske om at få større viden om de handicappede borgere får den rigtige indsats.

Holstebro Kommune var én af testkommunerne på voksenudredningsmetoden (VUM) og er stor tilhænger af en fælles metode til at beskrive det specialiserede område, fortæller socialchef fra Holstebro Kommune, Anette Holm.

Det sikrer, at der er overensstemmelse med de funktionsnedsættelser, som vores borgere udfordres af og står med i dagligdagen og så den faglige indsats, der leveres. Samtidigt er det et godt redskab for socialrådgiverne, dels i forhold til at sikre en diagnostisk korrekt indsats, dels til at have et gennemsigtigt styringsbarometer i forhold til begrundet praksis," siger hun.

Holstebro var et af medlemmerne i styregruppen bag IT-understøttelse af data på det specialiserede socialområde, som blev vedtaget i dette års økonomiaftale. Det skete netop for at fremme gennemsigtighed og fælles forståelse af diagnoser, funktionsnedsættelser og faglige indsatser.

"Vi er derfor lidt overraskede over, at handicapkriteriet anvender diagnosekoder, som slet ikke er dækkende for de borgere, som er på socialområdet. Ydermere var vi temmelig overraskede over, hvilke diagnoser der indgår i tilskudskriteriet, og hvilke der ikke gør," siger Anette Holm.

Fakta: Det står i kriteriet: "Antal personer med handicap:

Opgøres af Danmarks Statistik som antallet af udviklingshæmmede på 65 år og derunder samt antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken med øvrige handicap. Kriteriet opgøres som de personer, som inden for en 5- årig periode fra 2017-2021 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en aktions- eller bidiagnose, som vil kunne medføre et handicap. Ved opgørelsen henregnes personer til folketallet i kommunen i det første diagnoseår. I de tilfælde, personen er indskrevet i sygehusvæsenet før 1. januar i den 5-årige periode, henregnes personen til bopælskommunen på indskrivningstidspunktet