
Både finansminister Nicolai Wammen og statsminister Mette Frederiksen har været meget påpasselige med kun at kalde ekstra milliard for en "håndsrækning". Men reelt er nærmere en lidt mindre nedskæring end ventet. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kommentar: Derfor dækker håndsrækning kun en fjerdedel af udfordringen
Regeringen har klogeligt valgt kalde de ekstra 650 millioner til kommunerne for en 'håndsrækning' Tallene viser, at det i store jyske træskolængder fjerner en fjerdel af de nødvendige besparelser, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
Udgivet: 08/09/2023
Mens flere medier har kaldt regeringens ekstrabevilling til kommuner og regioner på samlet en milliard kroner for et "velfærdsløft", så har regeringens ministre klogeligt valgt at kalde det en "håndsrækning".
»Regeringen foreslår at afsætte én milliard kroner ekstra om året til den borgernære velfærd«, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet efter et regeringsseminar.
Men det havde nok været mere præcist, hvis hun havde sagt, at "regeringen har afsat en milliard kroner, for at reducere de planlagte besparelser med omkring en fjerdel.
Forklaringen kan findes i de rå fakta bag dette års kommunale og regionale budgetter.
Hvis man ser på kommunerne, så peger de faktiske forhold i de kommunale budgetforhandlinger på, at kommunernes udgifter samlet vil stige med omkring 3,9 milliarder kroner i 2024. Trods benhårde forhandlinger gav regeringen kun kommunerne et løft i servicerammen på 1,45 milliard for 2024, og derfor kræver det ikke nogen stor økonomisk eksamen at regne ud, at kommunerne skulle spare knap 2,5 milliarder kroner på budgetterne for 2024.
Derfor betyder "håndsrækning" definitivt ikke et "velfærdsløft", men alene "lidt mindre nedskæringer". Det forklarer også, at landets borgere i øjeblikket oversvømmes med store og små nedskæringer i den kommunale service.
Når du kigger i vores grafik nederst, så kan man altid diskutere om eks. det specialiserede socialområde stiger med 1,2 eller 2,0 milliarder, men jeg tror 1,7 er et godt gæt set i lyset af kommunernes udtalelser i de aktuelle budgetforhandlinger samt ikke mindst regeringens manglende vilje til at gennemføre de store greb i den særlige Tranæs-rapport.
På samme måde vil mange sikkert anfægte at udgiftspresset på ældre- og sundhedsområdet kun er 0,5 milliarder ikke mindst set i lyset af det kraftige opgaveskred fra regionerne til kommunerne.
Som du kan læse i vores nye site, NB-Ældre, så svarer mere end halvdelen af kommunerne, at de sprænger deres budget for ældreområdet i år, og seks ud af 48 kommuner svarer, at det er med et "væsentligt beløb".
Men det ændrer ikke meget på det samlede regnestykke. Regeringens prioritering af de offentlige velfærdskroner betyder, at der i 2024 vil blive skåret i den kommunale velfærd. Og så er det rigtigt, at regeringen har givet en "håndsrækning" så nedskæringerne bliver lidt mindre.
Rettelse 11.9. 2023: I skemaet stod der "manglende demografiregulering", der skulle rettelig stå "manglende inflationsregulering", hvilket nu er rettet.
Sidst opdateret: 11/09/2023 - 12:55












































