Landets kommunale beredskaber er ikke rustede til at tage hånd om fremtidens klimahændelser. Sådan lyder opråbet fra Danske Beredskaber, som er en sammenslutning af de kommunale beredskaber.

Det skriver Dagbladet Information.

Beredskaberne mangler ressourcer i form af både materiel, uddannelse og arbejdskraft, hvis de skal kunne beskytte Danmark og danskerne tilstrækkeligt i en ny verden, hvor hedebølger, storme og oversvømmelser vil fylde mere herhjemme, fortæller de.

"Hvis der ikke gøres noget, frygter jeg, at vi får den klimahændelse, der for alvor får elastikken til at sprænge for beredskabet," siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, til Information.

Samme bekymring kan man møde hos lektor og forsker i beredskab og kriseledelse på Københavns Professionshøjskole Lene Sandberg.

"Jeg er helt enig i, at beredskaberne er – og vil blive – udfordrede. Når hændelserne bliver større eller voldsommere, kører toget nok for hurtigt i forhold til, hvad beredskaberne er dimensionerede til på nuværende tidspunkt," siger Lene Sandberg til Information.

"Der er hændelser, vi i dag ikke kan forestille os. De kommer til at ske. Og det kommer til at ændre på vores opfattelse af vores behov for beredskabet," siger hun.

Det bakkes også op af klimaforsker ved DMI Mark Payne, som undersøger klimakrisens fremtidige aftryk på Danmark. Man kan forestille sig en situation, hvor beredskabet er presset på grund af en hedebølge, og hvor der afledt kan opstå både naturbrande og dødsfald på grund af varmen, forklarer han.

"Når alt dette opstår samtidigt, kan det virkelig blive problematisk. Og det er vigtigt, at vi tager højde for kædereaktioner, for det er faktisk folks liv, som er på spil," siger Mark Payne til Information.

Hos Danske Beredskaber beskriver Bjarne Nigaard, hvordan de kommunale beredskaber mangler at blive tilpasset fremtiden.

"Vi har et beredskab, der er dimensioneret til at løse de opgaver, man kendte tilbage i 2014. Men hvad med de opgaver, der kommer til?" siger Bjarne Nigaard til Information.

Det danske beredskab er blevet beskåret kraftigt siden Murens fald i 1989, fortæller Lene Sandberg.

Det har kunnet mærkes ude i kommunerne, siger Birgit Stenbak Hansen (S), der er formand for Kommunernes Landsforenings (KL) Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.

"Vi har skullet effektivisere og spare på beredskabet længe. Det er et sår og et ar, vi har med os," fortæller Birgit Stenbak Hansen.

Den seneste opgørelse fra Eurostat med tal fra 2019 pegede på, at Danmark har en bundplacering, når det kommer til at tilføre penge til beredskaberne. I opgørelsen er Danmark og Malta de lande i Europa, der bruger færrest penge på beredskabet.

Information har rakt ud til Forsvarsministeret og spurgt til de kommunale beredskabers rolle i et kommende beredskabsforlig. Ministeriet svarer, at der endnu ikke er taget stilling til dette.

"Partierne bag forsvarsforliget er enige om, at der skal indgås en aftale i 2024, der styrker det danske beredskab. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt det vil påvirke den kommunale opgaveløsning. Som bekendt drøftes kommunernes økonomiske rammer i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL, der forhandles i Finansministeriet," skriver ministeriet til Information.