Det er kun en lille del af Københavns Kommunes skattenedsættelse, som kan give de øvrige kommuner luft til skattenedsættelser.

Det er kun en lille del af Københavns Kommunes skattenedsættelse, som kan give de øvrige kommuner luft til skattenedsættelser. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv

Forstå på tre minutter: Sådan straffes kommuner for skattestigninger

I og med at kommunerne samlet har hævet skatten i alle årene fra 2021 til 2023 og lige nu ser ud til at hæve dem igen i 2024, så vil kommunerne opleve, at de akkumulerede sanktioner stiger år for år. Selv hvis kommunerne stopper med at hæve skatten i 2025, så vil kommunerne blive ramt af stigende sanktioner helt frem til 2029.

Udgivet: 07/09/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Når kommunerne samlet set hæver skatten, så vil staten sænke kommunernes bloktilskud samlet.

På den lange bane fordeles den nedsættelse efter folketallet - altså bloktilskudsnøglen - og nedsættelsen vil være varig, indtil kommunerne samlet sete sænker deres skatteopkrævning.

Det har den ulempe, at alle kommuner kommer til at bære sanktionen, og de kommuner, som har hævet skatten, kun bliver ramt marginalt i forhold til ekstraindtægten fra deres egen skatteforhøjelse.

For at modvirke det, har Folketinget vedtaget, at de "syndige" kommuner, som har hævet skatten i et budgetår, skal bære 75 procent af sanktionen (nedsættelsen af bloktilskuddet), mens resten af kommunerne kun skal bære 25 procent.

I de følgende to år skal de synderne bære 50 procent, mens resten af kommunerne betaler de resterende 50 procent.

I år fire efter skatteforhøjelsen skal synderne bære 25 procent , og dermed kommer resten af kommunerne til at bære 75 procent.

Sanktionerne akkumuleres

Derefter bærer alle kommuner sanktionen indtil den dag, hvor kommunerne samlet sætter skatten ned, for så vil bloktilskuddet jo blive hævet for alle kommuner.

I og med at kommunerne samlet har hævet skatten i alle årene fra 2021 til 2023 og lige nu ser ud til at hæve dem igen i 2024, så vil kommunerne opleve, at de akkumulerede sanktioner stiger år for år. Selv hvis kommunerne stopper med at hæve skatten i 2025, så vil kommunerne blive ramt af stigende sanktioner helt frem til 2029.

I skemaet herunder kan du se, hvor meget de stigende sanktioner fra fortidens synder vil ramme kommunerne fra 2025 til 2026. Bemærk, at vi har forudsat, at skatten stiger med 400 millioner i 2024 (som er den aktuelle frygt), og at der ikke kommer nye skatteændringer i 2025 og 2026.

Derfor redder Københavns skattenedsættelse i 2024 ikke de øvrige kommuner

Normalt vil kommunernes samlede skattenedsættelse blive udregnet som de samlede stigninger, fratrukket de samlede skattenedsættelser.

Men for årene 2021-2024 er der noget helt specielt. Som en del af udligningsreformen fra 2020 fik kommuner med tab på reformen mulighed for sanktionsfrit at hæve skatten tilsvarende. For at undgå en samlet skattestigning gav staten meget store tilskud til de kommuner, som ville sætte skatten tilsvarende ned.

Så længe der er balance mellem de kommuner, der sætter skatten op efter reglerne i udligningsforliget, og de kommuner, som har fået statstilskud efter udligningsreformen til at sætte skatten ned, så vil det ikke påvirke sanktionerne for skattestigninger.

Det er også forklaringen på, at det kun er den lille del af den store skattenedsættelse i København, som kommunen ikke får statstilskud til, som giver plads til skattestigninger i andre kommuner.

Fakta: det står i loven

Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning:

3. § :

»Stk. 2. I budgetåret og de 3 følgende år nedsættes tilskuddet til kommuner omfattet af stk. 1 med en andel af det beløb, der udgør forhøjelsen af den samlede kommunale skatteudskrivning. Andelen udgør i budgetåret 75 pct., i det første og andet år efter budgetåret 50 pct. og i det tredje år efter budgetåret 25 pct.

Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 2 fordeles på de enkelte kommuner i forhold til deres andel af den samlede kommunale skatteforhøjelse opgjort for de kommuner, som har forhøjet skatten. For den enkelte kommune kan nedsættelsen af tilskuddet til kommunen højst udgøre de i stk. 2 nævnte andele af den pågældende kommunes skatteforhøjelse. Hvis en kommune omfattet af stk. 1 inden for perioden nævnt i stk. 2 nedsætter skatteudskrivningen, opgøres nedsættelsen af tilskuddet herefter ud fra årets skatteudskrivning.«

Sidst opdateret: 30/05/2024 - 11:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]