Kommunerne Mariagerfjord og Rødovre får en markant bedre karakter af det lokale erhvervsliv i år i forhold til i fjor.

Kommunerne Mariagerfjord og Rødovre får en markant bedre karakter af det lokale erhvervsliv i år i forhold til i fjor. - Foto: Henning Bagger og Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Er din kommune gået markant frem eller tilbage på erhvervsvenlighed?

Nogle kommuner har haft en markant optur i erhvervsvenlighed det seneste år, mens andre kommuner er raslet ned i Dansk Industris årlige rangering af kommunernes erhvervsvenlighed. Få overblikket her.

Udgivet: 07/09/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Kommuner som Rødovre og Mariagerfjord får bemærkelsesværdig mere ros af det lokale erhvervsliv i 2023 end i 2022. Modsat er der markant mindre ros fra erhvervslivet i kommuner som Frederikshavn og Furesø. Det viser Dansk Industris opgørelse over lokal erhvervsvenlighed 2023.

Det kommer næppe bag på så mange, at Ikast-Brande Kommune igen, igen er blevet kåret til erhvervslivets favoritkommune. Mere bemærkelsesværdig er de kommuner, som har bevæget sig mindst ti pladser op eller ned siden forrige opgørelse i 2022.

Læs også:
Jysk kommune er igen den mest erhvervsvenlige

To af 'højdespringerne' i opgørelsen er kommunerne Mariagerfjord og Rødovre. De har taget et gevaldigt hop op ad DI's liste over erhvervsvenlighed. Faktisk er begge kommuner sprunget 33 pladser op ad listen. Mariagerfjord er nu på en 30. plads, mens Rødovre er hoppet op på en plads som nummer 44 blandt de 92 kommuner, som er med på listen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Blandt 'højdespringerne' i DI's rangering er også kommuner som Gentofte, Vallensbæk, Odsherred, Sorø og Lolland.

Vender man derimod blikket mod de kommuner, der er faldt markant i erhvervsvenlighed, så springer især Frederikshavn Kommune i øjnene. I den nordjyske Kommune har det lokale erhvervsliv vendt tommelfingrene nedad og har sendt kommunen ikke mindre 46 pladser ned ad ranglisten, så den nu er havnet nede på 63. plads.

I nordsjællandske Furesø Kommune kan man også se på en nedtur i oplevet erhvervsvenlighed. Her er kommunen gået ikke mindre end 36 pladser tilbage og er nu på en 59. plads.

Nogle kommuner rundt om København har også fået sig en markant nedtur. Det drejer sig om blandt andre om Egedal, Gladsaxe, Brøndby og Herlev.

(Artiklen fortsætter efter tabellen)

Se hele DI's undersøgelse her

Sidst opdateret: 12/02/2024 - 09:42

Emner: Erhvervsliv, Mariagerfjord Kommune, Rødovre Kommune, Dansk Industri

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]