
- Foto: Silkeborg Kommune
Silkeborgs regatta skal tilbage til rødderne
Udgivet: 05/09/2023
Silkeborg Byråd har besluttet, at Silkeborgs regatta skal tilbage til rødderne og kommunes DNA.
Det bliver en ny almennyttig fond, der fremover skal stå for regattaen, som Jyske Bank, Lars Larsen Group, Mascot, GMB Ejendomme og Dansand skal stifte.
Det skriver Silkeborg i en pressemeddelelse.
Byrådet i Silkeborg har nu, på baggrund af undersøgelserne og anbefalingerne fra en ekstern advokat, NJORD Law Firm, besluttet en økonomisk bæredygtig konstruktion, som både kommunen og private aktører kan bidrage til.
Der er ifølge Økonomi- og Erhvervsudvalget i Silkeborg og NJORD Law Firm et ønske om at få flere både tilbage til havnen, flere tilskuerne og at fastholde elementet med fyrværkeri. Der må gerne være koncerter uden betaling med blandt andet lokale bands - eller andre lokale aktører, så omsætningen bliver i Silkeborg.
Kommunes opgave bliver udelukkende at sikre, at det tilskud, kommunen giver til regattaen, anvendes lovligt og korrekt.
Den nye fond vil råde over mindst 11 millioner kroner fordelt over de kommende tre år til en ny regatta i 2025.
nannakk
Sidst opdateret: 05/09/2023 - 08:05
Emner: Kultur













































