
- Foto: Sønderborg Kommune
Nordisk UNESCO-møde rykker til Sønderborg
Udgivet: 04/09/2023
Sønderborg Kommune er fra 5.-7. september 2023 vært for årets nordiske UNESCO-møde.
Her mødes omkring 80 medlemmer af de nationale UNESCO-kommissioner, ambassadører og medarbejdere på UNESCO-området fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Ålandsøerne.
Deltagerne skal på mødet forberede det nordiske bidrag til UNESCO’s generalkonference senere på året i Paris, som er UNESCO’s topmøde.
"Vi er meget beærede over, at den danske UNESCO-nationalkommission har peget på at afvikle sit nordiske møde i Sønderborg Kommune. Vi har lavet et program, hvor deltagerne kommer til at møde nogle af de mennesker og projekter, der arbejder med og brænder for UNESCO-projekter," siger Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), i en pressemeddelelse.
I Sønderborg får alle deltagerne mulighed for at stifte bekendtskab med blandt andet UNESCO Learning City, Historiecenter Dybbøl Banke og projektet Hertugernes Augustenborg, der stiler mod at blive UNESCO Verdensarv.
nannakk
Sidst opdateret: 31/08/2023 - 14:58













































