Afbureaukratisering og regelforenkling har været på næsten alle politikeres læber siden Schlüter-regeringen i 90'ere. Alle taler om det, er enige om det, alt imens de selv bidrager til nye love, bekendtgørelser og regelsæt, der pålægger kommunerne flere kontrol- og tilsynsopgaver.

"Der er bygget mursten på mursten af regler. Og rigtig meget af det giver ikke mening," lyder det fra borgmesterkontoret i Helsingør, hvor Benedikte Kiær (K) glæder sig over, at embedsfolk i Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet har holdt de første møder for at få gang i regelforenkling.

Det sker som et led i Økonomiaftalen, hvor KL og regeringen har forpligtet sig på 'et politisk partnerskab', hvor parterne på de første møder bl.a. skal drøfte "Afskaffelse af unødig regulering og kontrol · Effektiv opgaveløsning: Mulige veje til fremover at begrænse unødig regulering og kontrol, som begrænser den effektive opgaveløsning." Og det er de møder, som embedsmændene har taget hul på.

I følge NB-Økonomis oplysninger er det helt afgørende for KL, at der arbejdes med et fasttrack, så de regelforenklinger, der er ukomplicerede at gennemføre.

Frederikshavn: 'En rockeragtig måde'

"Det handler om at få mere tillid og mindre kritik ind i arbejdsgangene. Reglerne er tit ikke bare bøvlet for kommunen, men også for borgeren. Det ville også give mere arbejdslyst i kommunerne," supplerer Benedikte Kiær, som giver flere tæt på absurde eksempler på, hvor meget de skal kunne dokumentere i et afslag til en borger på et hjælpemiddel uden at få kritik.

I Frederikshavn ser borgmester Birgit S. Hansen (S) virkelig frem til, at der snarest vil blive mindre kontrol og færre bureaukratiske opgaver for kommunerne. Men lidt sarkastisk fremhæver hun, at der jo allerede er handlet på aftalen i økonomiaftalen.

"Der er jo faktisk allerede handlet på det på en ægte rockeragtig måde. Staten har allerede tilbageholdt de 700 mio. kr., der skal være gevinsten ved regelforenklingen. Altså de tager 700 mio. kr. for opgaver, vi ikke længere skal lave, før opgaverne reelt er taget," lyder det kritisk fra Frederikshavn, hvor der er en stor forventning til, at der snart bliver sat navn på de opgaver, som kommunerne ikke længere skal lave i regelforenklingens navn.

"For os betyder det, at vi allerede har mistet syv mio. kr. fra 2024. Vi har fundet de fire af millionerne selv – bl.a. ved IT-effektivisering. Men de tre resterende millioner venter vi på forslag om, hvad det er, vi ikke længere skal lave," siger Birgit S. Hansen.

Datotyranni

Hun er stor fortaler for, at de, der skal arbejde med afbureaukratiseringen tager afsæt i KL's katalog med forslag og bare gennemfører hele striben. Her er de midtjyske bud på regelforenkling.

"KL har afleveret kasser med forslag. Vi bruger så mange ressourcer på kontrol og tilsyn. Fx på arbejdsmarkedsområdet. Her kunne man virkelig skrue ned for kontrol – tænk, hvis vi kunne få defineret opgaven, som vi skal få folk i arbejde, og at resten byggede på tillid i stedet for kontrol. Det område er fyldt med datotyranni, der er belastende for os som kunne og for borgeren," udtaler borgmesteren fra Frederikshavn.

Vurderingen i KL er, at man tidligst kan lægge lovforslag frem i folketinget i foråret 2024, og dermed vil den del tidligst få effekt i midten af 24 - og dermed ikke bidrage administrative besparelser i 2024.

Det er forventeligt, at dagsordenen snart er klar til at rykke højere op i embedsmandssystemet, og der snart vil komme møder om afbureaukratisering på direktør og afdelingschef-niveau og derefter går den videre til politiker-niveau.