”Det skal være slut for ministre at nøjes med at vurdere, om en beslutning om velfærdsforbedringer kan finansieres. Nu bør det være en forudsætning, at der seriøst bliver regnet på, hvor meget belaster det arbejdsudbuddet – og findes medarbejderne overhovedet? Det skal være slut med at love 1.000 flere sygeplejersker, når de ikke eksisterer. Eller garantere minimumsnormeringer, når pædagogerne ikke findes,” siger Martin Damm (V), som lever midt i rekrutteringsudfordringerne som borgmester i Kalundborg og som formand for Kommunernes Landsforening.

Hans udtalelser kommer oven på SMV-regeringstoppens udmeldinger i Berlingske Tidende i søndags. Her sagde Mette Frederiksen bl.a.: ”Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere.”

Han glæder sig over, at regeringstoppen nu anerkender, at arbejdskraftmangel er en hovedudfordring i Danmark, og at kommunernes og virksomhedernes virkelighed med ledige stillinger og forgæves rekrutteringer nu for alvor er nået ind på Christiansborg.

”Jeg er glad for, at regeringstoppen nu melder klart ud, at manglen på arbejdskraft er større end manglen på penge. Situationen er alarmerende, og det tager kun til,” konstaterer Damm.

KL sætter regeringen under pres

KL-formanden satser på, at SMV-toppens erkendelse rækker meget længere end en politisk udmelding i medierne, der skal sparke efterårets politiske sæson i gang. Han sætter regeringen under pres med en kraftig opfordring til, at der i alle løfter og forslag om velfærdsforbedringer indarbejdes et regnestykke på arbejdskraftbelastning, ligesom man i dag f.eks. indregner klimabelastning.

”Der skal jo ikke loves noget, der ikke kan lade sig gøre. Jeg har længe sagt højt, at den manglende arbejdskraft er en hovedudfordring. Vi kan jo ikke løse de opgaver i det offentlige, som vi beslutter os for uden at have nogen til at udføre dem. Og når de private ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, så bliver vi alle sammen fattigere. Det hjælper ikke, at vi begynder at stjæle medarbejdere fra hinanden. Og det bliver helt afgørende, at vi holder op med bare at sikre finansieringen, som vi har været vant til at give fuld fokus. Fokus skal flyttes over på, om arbejdskraften findes. ”

Martin Damm kommer meget gerne med sine fire bud på, hvad der skal til for at afhjælpe problemet med for få hænder og hoveder.

Martin Damms fire løsningsforslag:

1. Flere skal arbejde mere. Vi skal have færre deltidsansatte, så vi skal have den gennemsnitlige arbejdstid op. Hvis vi ikke får flere timer ind i den samlede pulje, så stjæler vi bare arbejdskraft fra hinanden.

2. Vi skal se mere ud i Europa og verden efter arbejdskraft. Der er fortsat nogle lommer at hente fra. Danmark skal gøre det nemmere at hente arbejdskraft. Væk med bøvlet, og væk med den forældede holdning om, at det er godt at holde alle udlændinge ude. Vi er helt afhængige af at kunne rekruttere uden for landets grænser.

3. Mere automatisering og brug af teknologi. Vi skal mere systematisk tænke i teknologiske løsninger. Det er naturligvis sværere, når det er opgaver, der handler om relationer mellem mennesker, men fx var det et økonomisk kvantespring, da nogen udviklede en lift til løft af ældre, der kunne betjenes af én person i stedet for to.

4. Flere skal gå på fuld pension senere. Vi skal bruge mere gulerod, så flere får lyst til at forlænge deres arbejdsliv. Vi har haft en tendens til at bruge pisk med modregninger i pension mm. Vi skal tage nye positive og fleksible initiativer, så folk selv vælger at blive ved med at arbejde længere, fordi begrænsningerne er få. Under Corona var der fx dispensationer, der fik pensionerede til at tage på arbejde igen.

De seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der i den offentlige sektor på seks måneder var over 3.950 forgæves rekrutteringer af pædagoger og mere end 6.000 forgæves rekrutteringer blandt SOSU-assistenter og hjælpere. KL's egne analyser viser, at der om bare syv år risikerer at mangle 16.000 SOSU'er. Og KL vurderer samtidigt, at man alene i det offentlige får brug for hele 44.000 ekstra medarbejdere i 2020, hvis serviceniveauet, forstået som samme antal medarbejdere pr. bruger, skal opretholdes.