Flere løntimer på arbejdsmarkedet skal fremover være det bærende princip i beskæftigelsesindsatsen.

Sådan lyder anbefalingen i Reformkommissionens tredje og sidste rapport fra maj, der havde fokus på unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet.

Og netop løntimer kan sagtens blive mantraet for fremtidens indsats, mener flere forskere, som NB-Beskæftigelse har talt med.

Det bakkes op af en stribe analyser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) står bag. Overordnet lyder konklusionen i fire nye analyser, at selv få timer med løn giver langsigtede positive effekter for udsatte ledige.

Samtidig viser analyserne også, at forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og løntimer har en positiv afsmittende effekt på børnene.

Øget løntimer kræver dialog med arbejdsgiverne

At småjob og løntimer kan være en vej ind på arbejdsmarkedet for udsatte er ikke nyt.

Det siger Flemming Larsen, arbejdsmarkedsprofessor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

Med refusionsreformen på beskæftigelsesområdet i 2016, som betød en refusionsomlægning, der skulle understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats, har kommunerne haft et øget fokus på virksomhedsrettet aktivering.

"Mange kommuner er blevet rigtig dygtige til at få borgere i virksomhedspraktik, men har måske været knap så gode til at stille krav til virksomhederne om, hvordan vi kommer skridtet videre, så de her mennesker kan få en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Her er løntimer helt afgørende," siger Flemming Larsen.

Derfor har overgangen fra praktik til løntimer også i længere tid været et fokus i jobcentrene. Ikke mindst for borgernes skyld, mener Flemming Larsen. En ny måling fra STAR bekræfter, andelen af ydelsesmodtagere med løntimer er steget de seneste år fra 19 procent i 2018 til 23 procent i 2022.

"Det er jo klart, at det kan være enormt demotiverende for borgerne, hvis de ved, at de bare skal ud og arbejde gratis i en periode, mens chancen for en ansættelse er minimal."

"Kan man give de her mennesker nogle få løntimer, vil det give dem en helt anden motivation," siger Flemming Larsen.

Ifølge arbejdsmarkedsprofessoren er det derfor afgørende, at kommunerne går i dialog med virksomhederne om et mere integreret samarbejde, som i sidste ende kan føre til beskæftigelse.

"Det er en dialog, man skal turde tage med arbejdsgiverne," siger Flemming Larsen.

Han har de senere år oplevet eksempler på kommuner, som har opsagt samarbejdet med virksomheder med begrundelsen om, at de stort set aldrig ansætter på baggrund af praktikker.

Nogle af disse virksomheder har profileret sig på, at de tager et socialt ansvar, og flere af dem er siden vendt tilbage med lovning på, at de ønsker at give flere reelle løntimer.

"Derfor handler det nok også om, at kommunerne får taget en forventningsafstemning med de lokale virksomheder forud for praktikkerne. Det er der allerede mange, der er gode til, men det er godt at få sat endnu mere fokus på," mener Flemming Larsen.

Vi bør have et større fokus på aftagersiden

Arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet er enig i, at løntimer er et rigtig godt redskab for borgere på kanten af arbejdsmarkedet til at få en fod inden for.

Når det er sagt, er det ikke så enkelt, og i stedet for at fokusere så meget på 'restgruppen', som trods en historisk høj beskæftigelse fortsat står uden for arbejdsmarkedet, bør vi i højere grad kigge på aftagersiden, mener han.

"Arbejdsmarkedet i dag anderledes end for bare 10-20 år siden. Der er ikke ret mange af de her såkaldte skæve job tilbage uden faste arbejdstimer tilbage, og vi bør derfor have et større fokus på, hvordan arbejdsmarkedet gøres mere modtagelig over for de mennesker, som måske ikke lige passer ind."

"Det kræver en større diskussion af, hvordan vi får skabt mere mangfoldighed på arbejdsmarkedet," siger Magnus Paulsen Hansen.

At flere er kommet i arbejde den senest tid er jo sket på grund af virksomhedernes lyst eller større sociale ansvar, men af nød på grund af manglen på arbejdskraft, påpeger han.

Fakta - fire nye analyser fra STAR

1. Få løntimer har langsigtede effekter

STAR har blandt andet analyser på ”JobFirst-projektet” fra 2016, som havde som mål at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af lønnede timer samtidig med praktik kombineret med mentorstøtte, hyppig opfølgning samt håndtering af borgernes øvrige udfordringer i parallelle indsatser.

Forsøget viser en langsigtet effekt: Deltagergruppen, som fik indsatsen, har over en seksårig periode konsekvent flere løntimer end kontrolgruppen, som fik 'normalindsatsen' i kommunen. I gennemsnit havde deltagergruppen 14 procent flere lønnede timer i en virksomhed end kontrolgruppen.

Analysen peger samtidig på, at småjob kan være en vej til et fuldtidsjob. En større andel i deltagergruppen opnår på længere sigt fuldtidsarbejde sammenlignet med kontrolgruppen.

Læs om analysen her.

‎ ‎

2. Fra få timer til flere

At få løntimer kan blive til flere, bakkes op af en anden analyse fra STAR. Den viser, at halvdelen af de udsatte ledige, som opnår løntimer på en arbejdsplads, også har løntimer både ét og to år efter. Samtidig vil hovedparten af den gruppe, der fortsat er i job, øge antallet af løntimer i perioden.

Analysen viser også, at udsatte ledige i særlig grad får en fod inden for på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Læs om analysen her.

‎

3. Første skridt ind på arbejdsmarkedet er afgørende

Når udsatte ledige først er kommet i job, bider de sig fast. En tredje analyse viser, at mange langvarige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere også har en øget tilknytning til arbejdsmarkedet både fem og ti år efter, at de fik foden inden for på arbejdsmarkedet.

Læs om analysen her.

‎

4. Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet smitter af på børnene

Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet er ikke kun et problem for den enkelte, viser en fjerde analyse.

Børn, der er vokset op med forældre uden arbejde, har selv en større risiko for at ende uden job. Konkret viser tallene, at forældre, der arbejder fuld tid, halverer risikoen for, at deres barn ender uden arbejde, end hvis forældrene ikke arbejdede.

Læs om analysen her.