Der har været en markant stigning i antallet af børn og unge, som mistrives massivt i hverdagen, i Aarhus Kommune. Det får nu konsekvenser.

Der har været en markant stigning i antallet af børn og unge, som mistrives massivt i hverdagen, i Aarhus Kommune. Det får nu konsekvenser. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Aarhus træder på forbrugsbremsen - men lukker ikke for kassen

'De børn og unge, som vi vurderer har brug for hjælp, kommer fortsat til at få den. Vi kommer også til at fortsætte med at ansætte folk,' siger rådmand Anders Winnerskjold. Aarhus Kommune har ellers indført et forbrugsstop.

Udgivet: 15/08/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

I Aarhus Kommune har man på grund af stigninger i antallet af børn og unge i mistrivsel trukket bremsen og indført et forbrugsstop i to ud af seks afdelinger i social- og beskæftigelsesforvaltningen.

Det skriver NB-Social.

"Vi må bare se i øjnene, at der har været en markant stigning i antallet af børn og unge, som mistrives massivt i hverdagen," siger driftschef for Unge, Job og Uddannelse Janus Hedemann blandt andet til DR.

Ifølge rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Anders Winnerskjold, er det en nødvendig manøvre. Det er dog ikke det samme som, at kommunen helt lukker for kassen.

"Udgiftspresset på børne- og ungeområdet på det specialiserede socialområdet er kraftig udfordret. Der er flere og flere, der har brug for hjælp. Det er derfor, vi har lavet udviklings- og omstillingsplanen," siger Anders Winnerskjold og fortsætter:

"For at kunne fortsætte med de spor, vi har lagt med udviklings- og omstillingsplanen, er vi nødt til at træde en smule på bremsen på nogle andre områder."

Udviklings- og omstillingsplanen er økonomisk langsigtet plan, der skal frigør midler, kommunen så kan bruge til at investere andre steder på socialområdet.

Sammen med et sparekatalog finder planen 280 millioner frem mod 2025.

Det betyder et forbrugsstop

Det, at man indfører et forbrugsstop, betyder ikke, at der ikke længere vil blive ansat nye medarbejdere, eller brugt penge på de børn og unge, der henvender sig til kommunen for at få hjælp. Kommunen skal jo stadig leve op til servicelovens mange paragraffer.

"De børn og unge, som vi vurderer, har brug for hjælp, kommer fortsat til at få den. Vi kommer også til at fortsætte med at ansætte folk," siger Winnerskjold og fortsætter:

"Pointen er bare, at nogle af ansættelserne skal godkendes længere oppe i hierarkiet. Og større udgifter godkender vi længere oppe i ledelseslaget. Vi rykker ledelsen tættere på, så vi er helt sikre på, hvordan vi bruger pengene i kommunen."

Manøvren giver et markant større fokus på kommunens udgifter, og derfor forventer Winnerskjold også, at det lykkes at nedbringe udgifterne i år.

En måde at gøre det på handler blandt andet om at bruge nogle af kommunens egne tilbud frem for private aktører.

Sidst opdateret: 15/08/2023 - 09:56

Temaer: Det specialiserede socialområde

Emner: Aarhus Kommune, Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]