I 2021 modtog 188.000 personer en sociale indsats efter serviceloven. Det svarer til 3,2 procent af befolkningen. Det viser den Socialpolitiske Redegørelse for 2021.

Der er tale om en stigning på 9 procent siden 2018, hvor lidt over 173.000 personer modtog en indsats efter serviceloven. Det skriver NB-Social.

Andelen af befolkningen, der modtager sociale indsatser, er også steget fra 2,9 procent i 2018 til 3,2 procent i 2021.

Der kan være flere forklaringer til stigningen. Det kan selvfølgelig skyldes, at flere borgere har fået sociale eller andre problemer, der gør, at de har brug for en social indsats.

Men det kan også skyldes en styrket indsats fra kommunernes side - blandt andet ved et større fokus på opsøgende arbejde og forebyggende indsatser.

På voksenområdet er stigningen blandt andet drevet af, at flere modtager individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte, som kommunerne har haft mulighed for at benytte siden 2018.

Derudover skal stigningen også ses i sammenhæng af et større arbejde for at forbedre kommunernes registreringspraksis på socialområdet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det kendetegner modtagerne af sociale indsatser

Modtagerne dækker over en stor, forskelligartet gruppe, man dog kan inddele i tre overordnede målgrupper: Udsatte børn og unge, udsatte voksne og voksne med handicap.

Alle i grupperne har det til fælles, at de modtager støtte og hjælp efter serviceloven på grund af sociale problemer, psykiske vanskeligheder eller handicap.

Den største af de tre grupper er de udsatte børn og unge, da man deler voksenområdet op. Gruppen dækker over de 0 til 22 årige. De udgør 75.000 - hvilket svarer til næsten fem procent af alle mellem 0 til 22. Derudover var der 64.000 udsatte voksne og 57.000 voksne med handicap.

Dykker man ned i børn og unge-gruppen, kan man se, at ca. 55.800 modtog en forebyggende indsats eller forebyggende foranstaltning i alderen 0 til 17 år. Omkring 13.500 børn og unge var anbragt uden for hjemmet, mens ca. 8.400 unge i alderen 18 til 22 år var omfattet af et efterværn på et tidspunkt i løbet af 2021.

På voksenområdet var det i alt 112.400 voksne, der modtog hjælp efter serviceloven, hvilket svarer til 3,2 procent af befolkningen i alderen 18 til 64 år.

16.900 personer havde et fysisk handicap, 47.900 personer havde et kognitivt handicap, 34.000 havde psykiske vanskeligheder og 37.600 havde sociale problemer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bemærk: Den samme borger kan optræde i flere målgrupper.

Opgørelsen er faktisk et underskøn, da det ikke er alle modtagere af indsatser efter serviceloven, som er fuldt dækket af registerdata.

Samtidigt er der også borgere, der enten ikke ønsker at tage imod en indsats fra det offentlige, eller har så komplekse problemstillinger, at de ikke er i stand til at indgå i behandlingsforløb.