Det vakte store følelser og en decideret modkampagne, da finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med præsentationen af regeringens finanslovsudspil endte i en shitstorm, fordi han talte om kommunernes udfordringer med udgifterne på det specialiserede socialområde.

Den shitstorm er blevet et billede på, hvor svær debatten på det specialiserede socialområde er.

NB-Social har talt med Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen. Han har ofte efterlyst en "voksensamtale" om udfordringerne i den kommunale velfærd - herunder også på det specialiserede socialområde.

Han ser Wammens shitstorm som et eksempel på, hvorfor så mange politikere og lignende aktører ikke går ind i debatten om udfordringerne på det specialiserede socialområde.

"Jeg tror, det er årsagen til, det er svært at få politikere eller andre til at gå ind i den her samtale. Alt hvad der bliver sagt bliver vendt, drejet og motivfortolket - ikke ud fra data eller objektive kriterier, men ud fra en hel masse følelser," siger Eik Møller til NB-Social og fortsætter:

"Det er måske derfor, den her debat er så super svær, fordi du kan ikke sige, at folks følelser og konkrete oplevelser er forkerte."

Eik Møller har selv ofte oplevet at blive motivfortolket, når han er gået ind i debatten om udfordringerne på det specialiserede socialområde.

Ifølge Eik Møller bliver det næsten umuligt at få en balanceret samtale til at foregå, når den ene part - eksempelvis embedsmændene - er meget fokuseret på data og objektive kriterier, og den anden part - borgere og interesseorganisationer - lytter med et stort hjerte og en masse følelser for egen og andres situation.

"Det gør det rigtig vanskeligt, og jeg har ikke noget bud på, hvad vi stiller op med det. Men det er helle ikke nogen løsning at lade være med at tale om det."

Samfundssamtalen og den gensidige forventningsafstemning er helt central. På den helt store klinge handler den om sammenhængskraften og den demokratiske model. Man kommer ikke udenom at drøfte finansiering og prioritering hvis de mange balancer skal kunne fungere, mener Eik Møller.

Når systemretorik møder mennesker i svær situation

Retorikken og måden de forskellige systemer kommunikerer på er utroligt afgørende - både for borgeren og borgerens reaktion - mens også for hvor succesfuld en samtale, man får.

"Når systemretorik, økonomi og styring møder mennesker, der er i en svær situation, og som har pårørende, der har kæmpet i årevis for at få det tilbud, som de synes, er det rigtige for deres nære, så oplever de jo, at systemet overhovedet ikke interesserer sig for alt det, der er på spil udover økonomi, også selvom det ifølge serviceloven faktisk er sådan, at der skal anlægges både et fagligt og et økonomisk skøn, " siger Eik Møller.

Han fortsætter:

”Det er vigtigt at vi (politikere og embedsmænd) forstår den mekanisme og den sårbarhed, der er til stede i den her debat. Den skal anerkendes. Samtidig med at den helt nødvendige dialog om balancer, prioritering og økonomi skal kunne være til stede”.

Ikke en løsning bare at sætte økonomien fri

Et argument, man ofte støder på i debatten om udgifterne på det specialiserede socialområde, er at man bare skal sætte økonomien fri og betale det, som servicen koster. Det er bare ikke en særlig langtidsholdbar løsning, hvis man spørger Eik Møller.

"Så ville vi lige om lidt løbe helt tør for likviditet. Det kan godt være, vi har likviditet i dag, men om nogle ganske få år med den her udgiftsudvikling, så har vi ikke mere likviditet, og så skal vi til at låne penge for at finansiere det."

Den konsekvens er der heller ikke rigtig nogle af finansministerens kritikere, der får sat ord på, mener Eik Møller. Men det vil netop være konsekvensen, hvis man ikke forholder sig til økonomien på det specialiserede socialområde og bare vil lade udgifterne vokse.