Brøndby Kommune har blandt andet på grund af en stor andel almennyttige boliger haft nogle af landets største sociale udfordringer ifølge det socioøkonomiske indeks. Men nu viser tallene, at en kraftig befolkningsvækst udtynder de sociale problemer.

Brøndby Kommune har blandt andet på grund af en stor andel almennyttige boliger haft nogle af landets største sociale udfordringer ifølge det socioøkonomiske indeks. Men nu viser tallene, at en kraftig befolkningsvækst udtynder de sociale problemer. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Vestegnskommuner er på vej mod færre sociale problemer

En stribe Vestegnskommuner har glæde af nye borgere med færre sociale problemer. Kommunerne klarer sig dermed bedre i det såkaldte socioøkonomiske indeks. Se data for alle kommuner her.

Udgivet: 03/07/2023

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det socioøkonomiske indeks falder markant i en lang række kommuner på den københavnske vestegn. Årsagen er, at de sociale problemer ifølge indikatorerne i udligningssystemet falder samtidig med, at befolkningstallet stiger.

Det viser en analyse, NB-Økonomi har foretaget af udviklingen i kriterierne for den socioøkonomiske udvikling sammenholdt med befolkningsudviklingen.

Det er tydeligt, at de to kommuner med den suverænt største befolkningsvækst Brøndby og Høje-Taastrup har det største fald i kriterieværdierne pr. indbygger og dermed det samlede socioøkonomiske indeks. En kommune som Albertslund med en fortsat befolkningstilbagegang har modsat en vækst i det socioøkonomiske indeks.

Det tyder umiddelbart på, at der i mange Vestegnskommuner sker en betydelig udskiftning af befolkningen, hvor tilflytterne har færre sociale problemer end de eksisterende borgere i kommunen.

Det understøttes i øvrigt også af, at Vestegnskommunerne ifølge statistikkerne for sociale flyttemønstre har en nettoafgang af sociale klienter til andre kommuner.

null
Du kan se grafikken for alle kommuner i en PDF ved at klikke på nedenstående link, hvilket er dækket af dit NB-Økonomiabonnement. Hvis du ønsker adgang til Excel-ark med detaljerede data, så skal du gå ind på NB-Data.
https://selvbetjening.nb-medier.dk/storage/media-library/2023/07/drivere-bag-sociookonomiske-indeks-1688202714-fqu6o.pdf

Yderkommuner får stigende socioøkonomiske indeks

Samtidig er der også en klar tendens til, at kommuner med en lavere befolkningsvækst end gennemsnittet får et stigende antal hits i de sociale kriterier i udligningssystemet pr. borger, hvilket tyder på, at de ofte er ramt af en øget koncentration af sociale problemer.

Det gælder kommuner som Faxe, Slagelse, Assens, Kerteminde, Nordfyn, Ærø, Haderslev, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Morsø, Skive, Frederikshavn og Vesthimmerland.

Det stemmer i øvrigt også godt overens med, at de ofte har en nettotilgang af sociale klienter grundet de sociale flyttemønstre.

Opdag NB Kommunes fulde datasæt

Få adgang til omfattende data, regneark, landkort og interaktive kort på NB-Data.

Sidst opdateret: 03/07/2023 - 10:01

Emner: Økonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]