Selvom der generelt set bliver større forskel mellem landets bedst og dårligst stillede kommuner, så er der enkelte kommuner, der har formået at vende tendensen.

Det viser en opdatering af NB-Økonomis balanceindikator, der viser hvor langt hver kommune ligger over eller under landsgennemsnittet baseret på 12 forskellige kriterier for kommunens befolkning, der spænder mellem økonomi, levevilkår, sociale forhold og uddannelse.

Her er den generelle tendens, at kommunerne under landsgennemsnittet bliver gradvist dårligere stillet, mens kommuner over landsgennemsnittet bliver gradvist bedre stillet. Men tendensen bliver altså brudt i en håndfuld kommuner.

Det gælder eksempelvis Lemvig, Struer, Odsherred, Slagelse og Sorø kommuner, der alle ligger under landsgennemsnittet, men har bevæget sig tættere på landsgennemsnittet, og dermed har fået en bedre stillet befolkning, end man havde, da NB-Økonomi opgjorde balanceindikatoren i 2021.

Kommuner som Jammerbugt, Hjørring, Halsnæs, Nordfyns og Morsø fortsætter omvendt den negative udvikling, og er blevet endnu dårligere stillet end man var i forvejen.

Omvendt er nogle af de bedst stillede kommuner som Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Egedal trukket endnu længere fra landsgennemsnittet i den positive retning. Dermed er den overordnede tendens fortsat, at de bedst stillede kommuner bliver bedre stillet, mens de dårligst stillede kommuner bliver dårligere stillet.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Selvom en række kommuner har formået at vende tendensen, så er det overordnede billede fortsat, at kommunerne i hovedstadsområdet og en række østjyske kommuner ligger markant bedre stillet end landets resterende kommuner, hvor den generelle tommelfingerregel er, at jo længere man bevæger sig væk fra de store byer, jo dårligere stillet er befolkningen.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For 12 forskellige parametre har vi fundet, hvor meget parametrene afviger fra landsgennemsnittet i procent. Parametrene er vendt på den måde, så en positiv score altid er lig med det fordelagtige resultat. Statistikken og dens afvigelse fra landsgennemsnittet er for alle parametre opgjort i 2007, 2013, 2021 og på baggrund af den senest tilgængelige data. Det giver en individuel score for hver kommune på hvert parameter i hvert af årene.

Derefter har vi vægtet de 12 parametre i 4 underkategorier. Under hver underkategori har vi vægtet med udgangspunkt i en blanding af at prioritere de parametre, vi ved er de vigtigste (eksempelvis antallet af førtidspensionister og antallet af NEET-borgere), og samtidig også forsøgt at undgå, at nogle få parametre på grund af dataens natur bliver alt for dominerende.

Derfor har vi vægtet således:

Levevilkår:

– Middellevealder over 70 år (20 procent)

- Antal dømte personer per 1.000 15-79-årig (20 procent)

- Antal NEET-borgere pr. 1.000 16-24-årige borgere (60 procent)

Sociale forhold:

- Offentligt forsørgede uden SU-modtagere per 1.000 indbyggere, årligt gns. (40 procent)

- Antal anbragte børn pr. 1.000 0-22-årige (20 procent)

- Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig (40 procent)

Uddannelse:

- Andel 25-64-årige med videregående uddannelse (40 procent)

- Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse (50 procent)

- Antal biblioteksudlån per indbygger (10 procent)

Økonomi:

- Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år (50 procent)

- Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit (20 procent)

- Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger (30 procent)

Samlet score:

Det giver os en score på hver underkategori. Herefter har vi vægtet de fire underkategorier på følgende måde:

- Levevilkår (vægter 60 procent)

- Sociale forhold (Vægter 20 procent)

- Uddannelse (Vægter 10 procent)

- Økonomi (Vægter 10 procent)

Optimalt set ville vi have vægtet alle fire kategorier 25 procent, men vi har valgt den ovenstående vægtning på grund af statistikkernes natur. Eksempelvis svinger nogle parametre under økonomi med 400 procent, mens der på levevilkår er væsentligt mindre udsving. Derfor har vi forsøgt at vægte underkategorierne, så de alle får cirka lige stor betydning på resultatet.

Det giver os en samlet score for hver kommune, som vi har opgjort i 2007, 2013, 2021 og på baggrund af den senest tilgængelige data for hvert parameter. Den samlede score er den, der optræder i NB-Økonomis Balanceindikator.

Sådan er de enkelte parametre udregnet:

Her kan du se, hvor vi har hentet de forskellige data, hvilke år der indgår, og hvordan de er udregnet. Alle data er efter nedenstående metodebeskrivelse opgjort som afvigelse fra et vægtet landsgennemsnit i procent, der giver scoren for det enkelte parameter.

Middellevetid er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, HISBK. Her har vi hentet data for perioden 2003-2007, 2009-2013, 2016-2020 og 2018-2022. For den enkelte værdi har vi set på middellevealderen i antal leveår over 70 år.

Antal dømte personer er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, STRAFNA6. Her har vi hentet data for 2007, 2013, 2019 og 2021. Antal dømte personer i hver kommune er herefter udregnet per 1.000 15-79-årige i hver kommune i hvert af årene. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Antal NEET-borgere er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, NEET2. Her har vi hentet data for 2008 (findes ikke for 2007), 2013, 2018 og 2021. Antal NEET borgere i hver kommune er udregnet per 1.000 16-24 årig i hver kommune i hvert medregnet år. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Offentligt forsørgede uden SU-modtagere er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, AUK01. Her har vi hentet data for hvert kvartal i årene 2007, 2013, 2020 og 2022. Vi har medregnet alle typer offentlig forsørgelse undtagen SU-modtagere. Herefter har vi udregnet et årligt gennemsnit for hvert af årene. Antallet er udregnet per 1.000 indbyggere i kommunen hvert af årene. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Antal anbragte børn er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, ANBAAR12. Her har vi hentet data for 2011 (tidligst tilgængelige data), 2013, 2019 og 2022. Alle anbringelsestyper er medregnet i statistikken, og den er opdelt efter administrationskommune. Antal anbragte børn er udregnet per 1.000 0-22-årige i kommunen i hvert år. Her har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score.

Førtidspensionister pr. 100 17-64/66-årig, Andel 25-64-årige med videregående uddannelse, Andel 25-64-årige uden erhvervsuddannelse, Antal biblioteksudlån per indbygger og Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger er alle hentet fra Bolig- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Alle data er hentet for 2007, 2013, 2019 og 2021. Seneste data på antal førtidspensionister er dog ikke hentet for 2021 men i stedet 2022, og statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indbygger er hentet for 2023 i stedet for 2021.

For antal førtidspensionister har vi vendt værdien om, så et højt tal giver en negativ score. Vi har ikke behandlet dataene yderligere for nogle af parametrene fra de kommunale nøgletal.

Gennemsnitlig indkomst før skat for personer over 14 år er hentet fra Danmarks Statistiks Statistikbank, INDKP101. Her har vi medregnet alle typer personlig indkomst, og aktiegevinster, pensionsafkast osv. er dermed også indregnet. Dataen er hentet for 2007, 2013, 2019 og 2021.

Kr. pr. kv.m, parcel/rækkehuse, realiseret handelspris, årligt gennemsnit er hentet fra Finans Danmark Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik. Her har vi hentet data for samtlige måneder af 2007, 2013, 2020 og 2022. På den baggrund har vi beregnet et årligt gennemsnit for hvert år.

Få adgang til alle beregninger, kort og tabeller med NB-Data.