Antallet af kommunikationsfolk i staten lå på 1.320 årsværk i 2. kvartal 2022. Det er en stigning i antallet på 69,8 procent, hvis man sammenligner med samme kvartal i 2011, hvor antallet af årsværk lå på 777,5.

Det viser en aktindsigt, som NB-Økonomi har fået fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Styrelsen har trukket data for årsværk, som NB-Økonomi har defineret som kommunikationsfolk, der specifikt omhandler medarbejdere, der er omfattet af Dansk Journalistforbund eller forbundet for Kommunikation og Sprog (se faktaboks i bunden).

Kommunerne havde ifølge NB-Kommune 632 kommunikationsfolk ansat i slutningen af 2021. Det vil sige omkring halvdelen af det, som staten har. Man kan dog ikke sammenligne de to tal én til én, da opgørelsesmetoderne kan være forskellige.

Tallene er særligt opsigtsvækkende, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) gik til valg på, "at det meget vel kunne være, at kommunikationsuddannede skulle se sig om efter noget andet" at lave.

Det var især med henvisning til, at kommunerne skulle spare milliarder af kroner på administration. Her sagde Nicolai Wammen - ifølge TV2 - dengang:

"Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man har fordelt det. Nogle har store kommunikationsafdelinger, andre har bygget en anden struktur op".

Men staten har ikke selv reduceret i antallet af kommunikationsfolk. Tværtimod. Tallene siger ikke noget specifikt om, hvor mange der er ansat med kommunikationsopgaver, men omvendt - påpeger KL-formand Martin Damm (V) til NB-Økonomi - heller ikke den modsatte effekt. Det vil sige alle dem, der arbejder med kommunikation, men ikke er medlem af de to forbund.

Det var ikke muligt at få leveret tal ud fra, hvad medarbejderne rent faktisk arbejdede med.

Flere af landets borgmestre fra både røde og blå partier er voldsomt irriterede over, at skiftende regeringer kommer med den slags udtalelser om, at kommunerne bare kan spare på kommunikation, når staten ikke selv gør det samme.

"Jeg vil sige det sådan, at når man kommer med den slags udtalelser, så er det jo sikkert på grund af egne erfaringer, at der er kommet mange kommunikationsfolk. Det viser tallene jo også, at antallet af kommunikationsfolk i staten nærmest eksploderer," siger KL's formand Martin Damm (V) til NB-Økonomi.

Martin Damm bakkes op af den socialdemokratiske borgmester Kasper Ejsing Olesen fra Kerteminde.

"Det skriger jo til himlen. Der hvor stigningen har været de seneste par år, det er jo i staten. Og hvem er det, der skal spare mest? Ja, det er kommunerne, selvom de går til valg på, at nu skal der være mere velfærd i kommunerne," siger Kasper Ejsing Olesen.

Styrelserne vokser i årsværk

I Skatteministeriet er man gået fra at have seks årsværk i 2011, der var tilknyttet enten Dansk Journalistforbund eller Kommunikation og Sprog. Det tal er vokset med intet mindre end 2.431 procent fra 6 til 151,9 årsværk.

Det er især de syv nye skattestyrelser, der fra 2019 har haft mange ansatte. Skattestyrelsen startede for eksempel med 23,6 årsværk i 2019, som er steget til 45,3 i 2022. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har været i gennem en lignende stigning med 18,7 årsværk i 2019 til 39,9 i 2022.

Andre steder, hvor antallet af kommunikationsfolk især er vokset, er Erhvervsstyrelsen, der i 2011 havde to årsværk, men i 2022 havde 29. Politiet er steget fra 24,5 til 65,8.

Universiteterne er steget fra 374 årsværk til 495,9 årsværk. Tager man de tal ud af det samlede antal i staten er det samlede antal steget fra 403,5 til 824. Det vil sige over en fordobling på blot 11 år.

Martin Damm fremhæver, at den samme tendens er gældende for administration i staten versus kommunerne.

"Det er ligesom på administration, som er blevet veldokumenteret. Jeg kan jo godt forstå, hvis regeringen synes, de bruger mange penge på administration. For det er jo i staten, at væksten er. Det ser ud til, at det også gælder for kommunikationsfolk," siger Martin Damm. "Selvfølgelig burde de jo rydde op i det. De skal jo tage samme medicin."

Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune har et forslag til, hvordan regeringen kan gribe besparelser i staten an.

"Til KLs møde sidst vi talte økonomi, foreslog jeg, at man fyrer 10.400 i de statslige styrelser, fordi det er dem, der er ansat mellem 2016 og 2022. Dermed kan man spare 5,5 milliarder kroner. Så kan man give kommunerne 2,5 milliarder, og så kan de (staten, red.) beholde de tre - vi er flinke. Vi skal væk med alle dem i styrelser og i kommunikationen," siger Mikael Klitgaard.

Flere kommunikationsfolk gør ikke kommunikationen bedre

Mange borgmestre anerkender, at kommunikation kan være en god idé. Det skyldes, at man ikke længere bare kan indrykke noget information i de klassiske medier og være sikker på, at budskabet når frem. Borgerne bevæger sig på mange forskellige platforme, og det kan være nødvendigt at nå så mange som muligt.

Kommunikation kan derfor være relevant, hvis det bruges til at gøre tingene nemmere for folk. Men det er ikke tilfældet mellem staten og kommunerne, eller staten og borgerne, mener mange borgmestre.

Er det blevet nemmere at forstå lovgivningen eller nemmere at komme i kontakt med staten?

"Om det er blevet nemmere? Nej det er det ikke. Det er heller ikke blevet bedre forklaret," siger Kasper Ejsing Olesen fra Kerteminde, der ligesom Brønderslev Kommune kun har ansat én kommunikationsmedarbejder til at dække både ekstern og intern kommunikation.

I Næstved Kommune er man allerede gået i gang med at planlægge besparelser på kommunikationsområdet.

"Vi kommer selv til at skulle reducere i vores kommunikationsmedarbejdere, det ligger i råderumskataloget, hvor vi skal spare 11 mio. kr. Så vi har lagt op til 1-2 færre medarbejdere i kommunikationsafdelingen," siger Carsten Rasmussen (S), der er borgmester i Næstved. "Men det er klart, at det ville jo pynte, hvis staten gik foran."

Er staten blevet bedre til at kommunikere forskellige regler eller bekendtgørelser?

"De er nok bedre til at kommunikere alt det, de gør af gode ting for menneskeheden. Der er mange ministerier, der bruger tid på at markedsføre, hvor godt de gør det," siger Søren Steen Andersen (V) i Assens Kommune, og fremhæver økonomiaftalerne som et eksempel på dette.

I forbindelse med økonomiaftalen mellem KL og regeringen udsendte Finansministeriet nemlig en pressemeddelelse, hvor der stod, at "Aftalen indebærer et løft af servicerammen på 2,4 mia. kr." Men dykkede man længere ned i et faktaark, så var sandheden, at servicerammen kun blev løftet med 1,4 mia. kr.. Et faktum, der har fået eksperter til at kalde regeringens oplysninger for direkte misvisende i Altinget.

"Man har jo fra statens side haft en meget stor interesse i at fortælle verden, at man gør det rigtigt meget bedre for os alle sammen. Så viser det sig så for kommunerne - som jo er dem, der er tættest på borgerne i at levere velfærd - at den velfærdsforøgelse har borgerne bare ikke mærket," siger Kasper Ejsing Olesen.

"Så har man jo gjort meget ud af at fortælle, at man har lagt så og så mange milliarder ud til kommunerne - det har man bare ikke. Det har man så tydeligvis et behov for at fortælle, men det har man bare ikke."

NB-Økonomi har bedt finansminister Nicolai Wammen om en kommentar til tallene, men finansministeriet er ikke vendt tilbage før deadline.

Fakta:

NB-Økonomi bruger begrebet "kommunikationsfolk" synonymt med de medarbejdere, der er omfattet af Dansk Journalistforbund samt forbundet Kommunikation og Sprog forhandlingsområder. Der kan altså være medarbejdere omfattet, som ikke arbejder direkte med kommunikation. Omvendt kan der også være kommunikationsmedarbejdere, der er omfattet af andre forbund.

Tallene er trukket ensartet for alle årene, og det er andet kvartal, der sammenlignes hvert år.

Specifikt skriver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen om dataudtrækket:

"Oplysninger om statslige medarbejderes ansættelsesvilkår, men indeholder ikke nøjagtige oplysninger om medarbejdernes arbejdsfunktioner eller uddannelsesmæssige baggrund. Det betyder, at dataudtrækket ikke giver en oversigt over medarbejdere, som arbejder med kommunikationsopgaver i staten, men alene giver oplysninger om, hvor mange medarbejdere, der er omfattet af de forhandlingsberettigede organisationer Dansk Journalistforbund samt Forbundet Kommunikation og Sprogs forhandlingsområder og de aftaler, som gælder for disse medarbejdere. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har ikke data for medarbejderes konkrete arbejdsfunktioner, hvorfor medarbejdere omfattet af dette datatræk, helt eller delvist kan være beskæftiget med andre arbejdsopgaver end kommunikation. Tilsvarende kan der være medarbejdere omfattet af andre forhandlingsberettigede organisationer end de ovenfor nævnte, der helt eller delvist er beskæftiget med kommunikationsopgaver."