I mange yderkommuner fødes der færre børn, og det betyder, at hver elev koster kommunen flere penge, fordi der er færre elever i de enkelte klasser. Det kan koste folkeskoler livet.

I mange yderkommuner fødes der færre børn, og det betyder, at hver elev koster kommunen flere penge, fordi der er færre elever i de enkelte klasser. Det kan koste folkeskoler livet. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Halvdelen af kommunerne bruger færre penge på skolerne

Kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er i alvorlig fare, lyder det fra lærere, lokalpolitikere og forsker. For i 50 kommuner er der udsigt til at bruge færre penge på folkeskolen i år, viser en ny gennemgang.

Udgivet: 15/06/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I 50 af landets kommuner forventer man, at der bliver brugt færre penge på at holde folkeskolerne kørende i de kommende år.

Det skriver DR Nyheder, der har gennemgået samtlige kommuner.

I nogle kommuner bruger man færre penge på folkeskolen, fordi udgifterne er blevet mindre. Det gælder eksempelvis på Fanø, hvor et faldende elevtal betyder, at de i år har én 0. klasse i stedet for to.

Men i det store hele er tendensen klar. Sådan lyder det fra Arne Ullum, chefredaktør på NB Kommune og NB Økonomi:

"Det skyldes, at regeringen har underfinansieret kommunernes udgiftsbehov med omkring fem milliarder kroner. Det betyder, at man skal finde de penge et sted," siger Arne Ullum til DR.

På daginstitutionsområdet er kommunerne låst af minimumsnormeringer, og på ældreområdet er man nær smertegrænsen, fortsætter Arne Ullum:

"Pilen peger nu på folkeskoleområdet. Det gælder sådan generelt for alle kommuner i Danmark," siger han til DR.

Læs også:
Kommunerne vil bruge flere penge på folkeskolerne

Fem skoler på vej mod lukning i Thisted

I Thisted Kommune har byrådet planer om at lukke fem skoler for at spare omkring ni millioner kroner.

Det er en rigtig træls situation, for besparelserne går ud over kvaliteten," indrømmer formand for Børne- og Familieudvalget, Peter Larsen (V).

"Men nogle steder bruger vi over 160.000 kroner pr. elev et sted, og andre steder bruger vi omkring 65.000 kroner. Derfor skal vi kigge ind i, om vi bruger pengene rigtigt. Det er bare rigtig, rigtig svært, for der kommer geografi og lokale forhold ind i det," siger Peter Larsen til DR.

Formnand hos Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen kalder udviklingen dybt problematisk:

"Jeg kan ikke huske, jeg har set så voldsomme besparelser, som vi ser lige nu. Og det er i en tid, hvor vi ser, at børn og unge i større og større omfang ikke trives, heller ikke i skolen. Det er meget alvorligt," siger Gordon Ørskov Madsen til DR.

Sidst opdateret: 15/06/2023 - 11:46

Emner: Skole

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]