Mange i 'kommunedanmark' oplever, at borgernes forventninger til service er blevet talt op af fagministre som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvorefter finansminister Nicolai Wammen (S) har måtte understrege, at kommunerne skulle leve op til stramme økonomiaftaler. Gabet mellem borgernes forventninger og økonomien er stigende, mener et flertal af kommunalpolitikerne i ny undersøgelse.

Mange i 'kommunedanmark' oplever, at borgernes forventninger til service er blevet talt op af fagministre som socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvorefter finansminister Nicolai Wammen (S) har måtte understrege, at kommunerne skulle leve op til stramme økonomiaftaler. Gabet mellem borgernes forventninger og økonomien er stigende, mener et flertal af kommunalpolitikerne i ny undersøgelse. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Næsten alle kommunalpolitikere: Grøften mellem forventninger og økonomi stiger

Der er et stigende gab mellem det, som borgerne forventer af velfærden i kommunerne, og den service kommunerne kan levere inden for de økonomiske rammer. Det mener langt de fleste politikere i kommunerne.

Udgivet: 30/05/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Hele 85 procent af kommunalpolitikerne mener, at der er et voksende gab mellem borgernes forventninger til kommunernes service og det, som er muligt at levere inden for den økonomiske ramme.

Det viser en ny rundspørge blandt kommunalpolitikerne, som NB-Kommune har foretaget.

Hvis man antager, at undersøgelsen er repræsentativ for landets kommunalpolitikere, så svarer resultaterne til, at 96 procent af alle landets kommunalpolitikere er enten delvist enige, enige eller meget enige i, at gabet mellem borgernes forventninger og de økonomiske rammer stiger.

Rundspørgen er foretaget før økonomiaftalen, der blev indgået i forrige uge. Optakten til økonomiaftalen vidnede om, at der er en udbredt fornemmelse blandt kommunalpolitikere af, at forventninger og økonomi ikke hænger sammen.

Eksempelvis var der blandt borgmestrene stor utilfredshed med, at flere ministre i regeringen har velfærden - og dermed forventningerne - op, samtidig med at regeringen har bedt kommunerne om at overholde det, regeringen selv har kaldt en stram økonomiaftale for 2023.

Bølgerne gik for blot en måned siden så højt, at KL (Kommunernes Landsforening) sendte et protestbrev til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og finansminister Nicolai Wammen (S), hvor formanden Martin Damm (V) gerne ville vide, om kommunerne kunne forvente, at der ville følge penge med, hvis der skulle indføres guldstandarder på socialområdet.

"Det er helt legitimt, at regeringen gerne vil have guldstandarder på socialområdet, så skal den samme regering også bare huske at tage guldkortet med til økonomiforhandlingerne," skrev Martin Damm i brevet.

Pernille Rosenkrantz-Theil vendte tilbage til KL med beskeden om, at de skulle holde sig til økonomiaftalen.

Stigende kløft mellem forventninger og økonomi

null
Kilde: NB-Kommune

Sidst opdateret: 30/05/2023 - 10:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]