Hele 85 procent af kommunalpolitikerne mener, at der er et voksende gab mellem borgernes forventninger til kommunernes service og det, som er muligt at levere inden for den økonomiske ramme.

Det viser en ny rundspørge blandt kommunalpolitikerne, som NB-Kommune har foretaget.

Hvis man antager, at undersøgelsen er repræsentativ for landets kommunalpolitikere, så svarer resultaterne til, at 96 procent af alle landets kommunalpolitikere er enten delvist enige, enige eller meget enige i, at gabet mellem borgernes forventninger og de økonomiske rammer stiger.

Rundspørgen er foretaget før økonomiaftalen, der blev indgået i forrige uge. Optakten til økonomiaftalen vidnede om, at der er en udbredt fornemmelse blandt kommunalpolitikere af, at forventninger og økonomi ikke hænger sammen.

Eksempelvis var der blandt borgmestrene stor utilfredshed med, at flere ministre i regeringen har velfærden - og dermed forventningerne - op, samtidig med at regeringen har bedt kommunerne om at overholde det, regeringen selv har kaldt en stram økonomiaftale for 2023.

Bølgerne gik for blot en måned siden så højt, at KL (Kommunernes Landsforening) sendte et protestbrev til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og finansminister Nicolai Wammen (S), hvor formanden Martin Damm (V) gerne ville vide, om kommunerne kunne forvente, at der ville følge penge med, hvis der skulle indføres guldstandarder på socialområdet.

"Det er helt legitimt, at regeringen gerne vil have guldstandarder på socialområdet, så skal den samme regering også bare huske at tage guldkortet med til økonomiforhandlingerne," skrev Martin Damm i brevet.

Pernille Rosenkrantz-Theil vendte tilbage til KL med beskeden om, at de skulle holde sig til økonomiaftalen.