Der bliver iværksat det ene klimatiltag efter det andet i kommunerne. Men i mange tilfælde ved man ikke præcist, hvor stor en forskel de gør i forhold til CO2-udledning. På den baggrund har KL (Kommunernes Landsforening) udgivet et katalog, der indgående beskriver 10 forskellige, digitale klimatiltag og deres CO2-gevinst.

De 10 klima-cases har Rambøll og Smart City Insights indsamlet for KL. Og her dokumenteres de reduktioner og gevinster, som kommunerne har opnået.

Løsningerne repræsenterer vidt forskellige tilgange til, hvordan kommuner nedbringer CO2-udledningen, og hvordan man tænker klima ind på forskellige fagområder — fra madspildsreduktion i kommunale køkkener og minimering af bilflåden, til energieffektivisering i bygninger.

Flere af løsningerne reducerer CO2-udledningen med helt op til 30 procent — og enkelte endnu mere. I de fleste cases leder reduktionen af CO2 samtidig til økonomiske besparelser.

Inspiration til at nedbringe det samlede CO2-aftryk

Case-kataloget er ikke blot udviklet som inspiration for landets kommuner. Det er i høj grad tænkt som en løftestang for, at kommunerne bliver bedre til at inspirere hinanden og lære af hinandens succeser, da man kan spare både tid og penge ved at genbruge løsninger, som andre kommuner har løbet i gang, og som har målbar effekt. Det skriver KL.

Selvom resultaterne i de 10 cases hver for sig viser lovende resultater, så står det samtidig klart, at det ikke findes én eller to store forkromede løsninger, der kan nedbringe kommunernes samlede CO2-aftryk markant.

Det er derimod de mange bække små, som vil gøre en forskel i den enkelte kommune — og det er effekten af 98 kommuners samlede indsats, der kan gøre en forskel i hele Danmarks klimaregnskab.

Kigger man for eksempel isoleret på madspild, så bespiser offentlige køkkener 650.000 borgere hver eneste dag. Så hvis alle kommuner, ligesom Gladsaxe Kommune, kan nedbringe madspild med 30 procent, så gør det en reel forskel.

Det samme gør sig gældende i forhold til energioptimering af de kommunale bygninger, hvor forbedringer på én enkelt skole kan virke som en dråbe i havet, mens et lavere energiforbrug i kommunernes samlede bygningsmasse på 31 millioner kvadratmeter vil have en markant effekt.

Faktaboks - Hvad er klimateknologi?

I analysen bruges udtrykket ’klimateknologi’ bredt om digitale løsninger og anvendelsen af data til at opnå klimamæssige gevinster. Klimateknologi refererer til anvendelsen af blandt andet kunstig intelligens, Internet of Things (IoT), digitale platforme og andre teknologier, som bruges til at bekæmpe klimaforandringerne og reducere CO2-udledningen. Det kan f.eks. være avancerede sensorsystemer, der bruges til at overvåge og styre energiforbrug i bygninger, eller brugen af data og dataanalyse til at forudsige oversvømmelser eller behovet for antal biler i en kommunal bilflåde.

Hvorfor lige de 10?

KL oplyser, at der er lagt vægt på at finde cases, som ved anvendelse af teknologi har opnået dokumenterede klimamæssige gevinster i et omfang, der gør dem interessante for andre kommuner. Det har været vigtigt at udvælge cases med et stort spred­ningspotentiale og cases, som er relevante for så mange kommuner som muligt. Casene er også udvalgt ud fra områder, hvor kommunerne selv har en direkte beslutningskraft.

De ti cases er blevet identificeret ved hjælp af Rambølls og Smart City Insights’ kendskab til relevante projekter. Endvidere har KL bidraget med cases samt opfordret kommunerne bredt til at komme med case-forslag.