Kommunernes Landsforening forsøger i de her dage under økonomiforhandlinger med regeringen at få så stor en ramme til velfærd (serviceramme) som mulig. Kravet om en større serviceramme har bred opbakning blandt byrådsmedlemmer over hele landet.

Men hver tredje byrådsmedlem peger på, at regeringen og Folketinget også kan hjælpe de pressede kommuner på andre måder end med penge. Nogle af de 'andre måder' er kontroversielle.

Det viser en rundspørge, som NB-Kommune har foretaget blandt alle byrådsmedlemmer. Her er byrådsmedlemmer blevet spurgt:

"Kommunerne er under pres for at holde budgetterne, når det gælder udgifter til blandt andre børn, ældre og handicappede. Hvad bør regeringen/Folketinget gøre ved det?"

Meget forventeligt svarer hele 69 procent, at servicerammen bør udvides. Mere interessant er det, at 29 procent mener, at regeringen/Folketinget bør finde andre løsninger.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Går man dybere ind i byrådsmedlemmers svar, er det ligeledes interessant, at 16 procent vil "overlade en større del af ansvaret for velfærden til regionerne eller staten." Og 13 procent er indstillet på at "overlade en større del af ansvaret for velfærden til pårørende".

Hvert ottende byrådsmedlem: Begræns borgernes rettigheder

Set fra et borger-perspektiv er det mest kontroversielle i undersøgelsen, at 13 procent af byrådsmedlemmerne - svarende til hver syvende - er parat til at "begrænse borgernes rettigheder - altså for eksempel færre rettigheder til handicappede og ældre."

Dykker man nærmere ned i, hvem der ønsker at begrænse borgernes rettigheder, kan man se, at det mener byrådsmedlemmer i rundspørgen fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale.

At begrænse borgernes rettigheder ses ellers af nogle som kontroversielt. Eksempelvis har Dansk Folkeparti og SF i klare vendinger afvist et forslag fra Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) om at kræve af velstillede, plejekrævende ældre, at de selv i fremtiden skal betale for rengøring:

Lige nu slår man i mange handicaporganisationer også syv kors for sig i forhold de anbefalinger, som et ekspertudvalg under ledelse af forskningsdirektør Torben Tranæs er kommet med. Udvalget lægger op til, at handicappede skal have færre rettigheder.

At der er en vis politisk opbakning i byrådene til at begrænse borgernes rettigheder kom også frem i en undersøgelse tidligere på året. I en rundspørge foretaget af Altinget blev borgmestre spurgt:

"Budgetterne på det specialiserede socialområde overholdes ikke. Hvad er ifølge dig det vigtigste, regeringen kan gøre for at sikre, at kommunerne kan overholde deres budgetter?"

Hertil svarede 15 borgmestre "begrænse borgernes rettigheder på området", og 12 svarede "tilføre området flere penge." I alt 35 borgmestre deltog i denne undersøgelse.

I forbindelse med rundspørgen sagde Venstre-borgmester i Greve Pernille Beckmann til Altinget:

"Vi har fået et system, hvor krav- og retssamfundet er ret stort og voldsomt. Jeg siger ikke, at borgerne ikke skal have et retskrav, og at man skal gå på kompromis med det. Men måske har vi opbygget for mange tilbud og for mange rettigheder. Måske er tiden kommet til at tage et opgør med noget af det."

Flere bud på løsninger

I NB-Kommunes rundspørge kommer der også en række andre ønsker fra byrådsmedlemmerne til Folketinget/regeringen i forhold til at få budgetterne til at hænge sammen. Flere peger på, at regeringen skal se at få fart under frisættelsen af kommunerne. Og der er også en del, som mener, at udlignings-systemet skal ændres.