Trivslen blandt eleverne i landets folkeskoler går den gale vej.

En landsdækkende trivselsmåling blandt elever i folkeskolens 4. til 9. klasse viser, at der er sket et fald i andelen af elever med høj trivsel.

Andelen ligger på 87,4 procent i skoleåret 2022/2023 mod 89,8 procent sidste år. Den toppede i 2015/2016 med 93 procent.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er ikke muligt på baggrund af trivselsmålingen at pege på årsagen til, at færre elever er glade for gå i skole i dag, noterer ministeriet.

Det er den laveste andel siden skoleåret 2014/2015. Her lå andelen af elever med den højeste generelle trivsel på 92,3 procent.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema.

På mellemtrinnet og i udskolingen (4. til 9. klasse) får eleverne 40 spørgsmål. I indskolingen (0. til 3. klasse) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål.

Spørgsmålene grupperes i fire kategorier: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Tallene viser, at der er sket et fald i alle fire kategorier.

Eleverne oplever dog den bedste trivsel inden for social trivsel. Her ligger andelen af elever med højest trivsel på 89,3 procent. Det er dog et fald fra 91,2 procent i 2021/2022 og 93,9 procent i 2016/2017.

Dansk Industri (DI) har dykket helt ned i tallene fra trivselsmålingen.

Ifølge interesseorganisationen er den høje trivsel faldet i stort set alle kommuner. Konkret er andelen af elever i 4. til 9. klasse faldet i 94 ud af 97 kommer fra skoleåret 2021/2022 til 2022/2023.

Opgørelsen dækker 97 og ikke 98 kommuner, da der ikke er tilgængelig data for Læsø Kommune.

I kommunerne Fanø, Solrød og Langeland er andelen steget, omend kun med henholdsvis 0,1, 0,7 og 0,8 procentpoint.

Underdirektør i DI Mikkel Harder kalder det i en skriftlig kommentar "et vink med en vognstang".

- Folkeskolen er jo børnenes første møde med uddannelsessystemet, og det kan selvfølgelig få konsekvenser, hvis skoletasken i en tidlig alder fyldes med dårlige oplevelser, mener han.

Stod det til DI, skulle der flere praktiske fag og elementer ind i skolerne. Til gengæld skulle mobiler og sociale medier ud.

De seneste år har folkeskoleeleverne ligesom alle andre lidt under nedlukninger og isolation som følge af coronapandemien.

Men overfor Politiken afviser lektor Lone Fjorback fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, at corona spiller en afgørende rolle.

Hun peger på præstationskultur i stedet. En kultur med "hyperindividuelt fokus og konstant konkurrence om opmærksomheden", hvor både elever, men også de voksne omkring dem er stressede, siger hun til avisen.

Trivselsmålingen afvikles hvert år i perioden fra 20. januar til 20. marts.

Der er udarbejdet fire indikatorer på baggrund af 29 af de 40 spørgsmål, som stilles til eleverne på 4.-9. klassetrin samt en samlet indikator for generel trivsel.

Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5 udtrykker den højest mulige trivsel.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

/ritzau/hai