Den høje inflation i 2022 ender med at koste kommunerne intet mindre end 1,9 milliarder kroner som et resultat af et fejlskøn for pris- og lønudviklingen (PL) i midtvejsreguleringen i 2022.

Det viser den endelige opgørelse af kommunernes PL-udvikling i 2022, som Indenrigsministeriet har oplyst til Kommunernes Landsforening (KL). Det skriver NB-Økonomi.

Ved midtvejsreguleringen af kommunernes serviceramme i starten af juni 2022 blev servicerammen justeret med udgangspunkt i en forventet PL-udvikling på 3,0 procent.

Nu viser det endegyldige tal for 2022, at kommunernes samlede PL ender på 3,7 procent. Med en samlet serviceramme på 275,4 milliarder kroner, så svarer afvigelsen på 0,7 procentpoint til, at kommunerne i alt har mistet 1,9 milliarder kroner.

Det markante fejlskøn kommer især som et resultat af, at der var en markant højere prisudvikling i løbet af sommeren og efteråret, end Finansministeriets økonomer havde forventet, da man aftalte midtvejsreguleringen med kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen.

I august 2022 skønnede KL, at den samlede PL for 2022 ville ende på 3,5 procent, hvilket gav kommunerne et tab på 1,4 milliarder kroner. Men den endelige opgørelse viser nu, at tabet har været endnu større.

Varigt tab

Fejlskønnet rammer kommunerne særligt hårdt, fordi den manglende PL-regulering af servicerammen ender som et varigt tab. Det skyldes, at når man har foretaget en midtvejsregulering af kommunernes serviceramme, så reguleres den ikke yderligere. Derfor starter kommende års regulering af servicerammen 1,9 milliarder kroner lavere, end den ville have gjort, hvis man havde haft det rigtige skøn for PL-udviklingen i 2022.

Det er helt normal praksis, at man ikke efterregulerer servicerammen, selvom PL-reguleringen ikke stemmer overens med den faktiske udvikling i priserne og lønningerne. Normalt er der dog kun mindre udsving mellem skønnet bag midtvejsregulering og den faktiske udvikling.

De seneste år har kommunerne fået mellem 1,2 og 1,7 milliarder kroner ved økonomiforhandlingerne til øget serviceramme i det kommende år, og dermed er de 1,9 milliarder kroner altså et markant tab, som kommunerne har lidt af den manglende PL-regulering i 2022.

Med til historien hører, at kommunerne på grund af et for højt skøn for PL-udviklingen i 2019 og 2020 blev overkompenseret med cirka 500 millioner kroner i hvert af de to år, svarende til en samlet gevinst på cirka én milliard kroner. Efter en lille afvigelse i 2021, hvor kommunerne tabte omtrent 250 millioner kroner, så er kommunernes samlede PL-tab over de seneste fire år på i alt et sted mellem 1,1 og 1,2 milliarder kroner.

Dermed er facit for kommunerne, at de seneste års fejlskøn ved midtvejsreguleringen samlet har mindsket kommunernes økonomiske muligheder med 1,1-1,2 milliarder kroner, svarende til cirka et års løft af servicerammen.