Hvis landets byrådspolitikere forventer, at anbefalingerne fra et ekspertudvalg på handicapområdet (det såkaldte Tranæsudvalg) en gang for alle vil løse udfordringen med stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde, så risikerer politikerne at blive skuffede.

Udvalgets anbefalinger er i bedste fald alene "nogle handlemuligheder som kan bruges til bedre at styre udgifterne", siger formanden for udvalget, forskningsdirektør og professor Torben Tranæs.

"Hvis man gennemfører vores forslag og bruger det politiske prioriteringsrum maksimalt, så har man nogle handlemuligheder, som kan bruges til bedre at styre udgifterne," siger Torben Tranæs til NB-Økonomi.

Meldingen fra Tranæs er vigtig, fordi det betyder, at landets byråd skal indstille sig på, at den årlige udfordring med at løse opdriften på socialområdet gennem ekstrabevillinger eller upopulære nedskæringer vil fortsætte mange år i endnu. Det gælder også i det tilfælde, at regeringen bakker op bag alle Tranæsudvalgets anbefalinger, som KL har krævet.

Tranæsudvalget skal ifølge kommissoriet fremlægge bud på, hvordan man kan sikre en økonomisk og faglig bæredygtig udvikling på et specialiserede socialområde.

Men det betyder ifølge Tranæs ikke, at udvalgets forslag skal sikre nulvækst i udgifterne, men derimod sikre at forslagene er neutrale i forhold til den strukturelle udvikling. Men i og med, at der ikke på handicapområdet er nogen anerkendte økonomiske modeller, så er det et mere principielt udgangspunkt.

Grundlæggende vil udvalgets forslag enten sikre bedre kvalitet for det samme beløb eller direkte besparelser gennem større konkurrence mellem udbyderne af eksempelvis botilbud.

"Et byråd kan sige, at nu fastholder vi budgettet, selvom vi har fået effektiviseringer, og dermed kan man sikre en standardforbedring for at imødekomme de borgere, der klager over, at der er mange ting, som ikke bliver løst. Modsat kan et byråd ud fra en politisk beslutning bestemme, at den effektivisering bruger vi til at ville levere samme service til den enkelte som i dag, men billigere," siger Tranæs.

Men det er ifølge Tranæs afgørende, at kommunerne bruger de øgede muligheder for at foretage politiske prioriteringer.

Mange byråd er gennem årene stødt ind i afgørelser fra Ankestyrelsen, når de har forsøgt at reducere udgifterne til det specialiserede socialområde.

"Det økonomiske hensyn står i serviceloven formålsparagraf, og vi synes ikke, at det skal tages med hårdere. Men for at gøre det bedst mulige for de her borgere, så skal man indrette sektoren fornuftigt, og da er økonomiske hensyn helt naturlige at have med. Det står allerede i servicelovens formålsparagraf, men det ser bare ud som om, at det i praksis bliver klemt," siger Torben Tranæs.