- Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Øhop: Ny camino på fem danske øer

Udgivet: 11/05/2023

Del artiklen:

Øhigh5, som består af kommunerne Læsø, Samsø, Ærø, Langeland og Fanø, byder nu på ny vandreudfordring. Det drejer sig om en 407 km lang vandrerute kaldet Ø-CAMINOEN.

På den ny ø-rute kan man opleve alt fra det brusende hav over stille bøgeskove til lyngheder, dark sky-områder og kulturhistoriske seværdigheder. Besøgende har mulighed for at udstyre sig med et beskrivende kort for hver rute. Kortene kommer med forslag til etaper og hjælper besøgende med at finde sovesteder, mad og toiletter, skriver Øhigh5 i en meddelelse.

Manuskriptforfatteren Ina Bruhn har selv gået Ø-CAMINO Læsø, og synes det er en god idé med en fælles ø-vandrerute.

"Der er en helt særlig glæde ved at gennemføre så lang en samlet rute - også selvom det tager flere år. På Ø-CAMINOEN kommer man virkelig igennem alt, hvad den danske natur har at byde på," siger Ina Bruhn i pressemeddelelsen.

De fem ruter spænder i længde fra Fanøs 44 km til Langelands 142 km lange rute. Derimellem kommer Ærøs og Læsøs ruter på henholdsvis 64 og 66 km samt Samsøs rute på 91 km.

nannakk

Sidst opdateret: 11/05/2023 - 10:39

Emner: Ærø Kommune, Fanø Kommune, Læsø Kommune, Langeland Kommune, Samsø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]