37 kommuner bruger mindre på administration nu end i 2011
SVM-regeringen vil skære i kommunernes administration, fordi den ifølge regeringen er vokset for meget over de seneste ti år. Men det gælder ikke for over en tredjedel af landets kommuner, der tværtimod har sparet på administration. Se her hvordan det går i din kommune med udgifterne til bureaukrati.
Udgivet: 23/03/2023
Kommunerne skal spare på administration, fordi den de seneste ti år er steget for meget, lyder kritikken fra SVM-regeringen. Men nu viser tal fra den liberale tænketank CEPOS, at 37 kommunerne samlet set har sparet på administrationsudgifterne fra 2011 til 2021.
Det skriver NB-Økonomi.
Ser man med regeringens øjne på, hvad kommunerne samlet set bruger af løn på ledelse, øvrig administration og myndighedsbetjening, så har de rigtigt nok haft en stigning i den samlede administration fra 2011 til 2021. Det skyldes primært, at myndighedsbetjeningen er steget med 3,9 mia. kr., og den øvrige administration er steget med 2,1 mia. kr. Omkostninger til ledelse trækker dog den anden vej, da den er faldet med hele 4,5 mia. kr..
Men dykker man længere ned i tallene og ser på de enkelte kommuner, får man straks et andet billede. Det er nemlig lykkes for 37 kommuner hver at spare minimum én million kroner samlet set på de administrative udgifter, hvis man lægger de tre områder sammen.
Det billede står dermed i skærende kontrast til, at kommunerne over en bred kam har ladet administrationen løbe løbsk de seneste ti år.
Næstved Kommune er den klare højdespringer, da kommunen har sparet 250,5 mio. kr. på de tre områder tilsammen. Odense Kommune har sparet 183,8 mio. kr.
Det er kun Næstved Kommune, der har formået at spare på alle tre administrative poster. Det vil sige både ledelse, øvrig administration og myndighedsbetjening.
Men 17 kommuner har sparet på både ledelse og øvrig administration. Det drejer sig om følgende kommuner: Næstved, Aalborg, Odense, Esbjerg, Haderslev, Slagelse, Lolland, Fredericia, Lemvig, Gribskov, Skive, Brøndby, Albertslund, Holstebro, Rebild, Struer og Ikast-Brande.
For mange af de 37 kommuner vil den samlede besparelse været båret af store besparelser på ledelse, der overstiger en potentiel stigning på for eksempel myndighedsbetjening eller øvrig administration.
Når du læser nedenstående kort, bør du dog være opmærksom på, at et fald kan skyldes en nedgang i antallet af indbyggere.
(Artikel fortsætter under kort).
50 kommuner har sparet per indbygger
Hvis man ser på den administrative udvikling fra 2011 til 2021 i forhold til befolkningsudviklingen, vil tallet på de 37 blive noget højere. Hele 50 kommuner har nemlig sparet på deres samlede administration, hvis man holder udgifterne op mod antallet af indbyggere.
I Næstved Kommune har man formået at spare 3.353 kr. pr. borger på den samlede administration i perioden. Alene på lønninger til ledelse har besparelsen været på 1.196 kr. pr. borger, for myndighedsbetjening har den været 268 og for øvrig administration på 1.889.
Odense Kommune har samlet set sparet 1.583 kr. pr. borger og Ishøj og Fredericia har sparet omkring 1.000 kroner pr. indbygger.
Sidst opdateret: 23/03/2023 - 09:02
Temaer: Kommuneøkonomi, Bureaukrati
Emner: Administration, Økonomi













































