Harald Blåtand byggede Trelleborg i år 980. Her ses optrædende i det store 'Slaget om Trelleborg'. Hver dag under festivalen 'Trelleborg Vikingemarked' kæmper omkring 300 'krigere' på slagmarken, med spyd, skjold og sværd.

Harald Blåtand byggede Trelleborg i år 980. Her ses optrædende i det store 'Slaget om Trelleborg'. Hver dag under festivalen 'Trelleborg Vikingemarked' kæmper omkring 300 'krigere' på slagmarken, med spyd, skjold og sværd. - Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommuner vil have vikingeborge på finansloven

Til september bliver det afgjort, om Danmarks fem ringborge bliver en del af UNESCO's verdensarv. Men det er ikke gratis at formidle borgene professionelt til borgere og turister, så derfor vil kommuner nu have borgene på finansloven.

Udgivet: 23/03/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I Danmark ligger fem ringborge, der alle blev bygget på foranledning af Harald Blåtand for at samle riget. Det er værdifuld kulturarv og en historie, der fortjener at blive fortalt. Derfor har de fem kommuner, hvor ringborgene ligger, søgt om at komme på UNESCO's verdensarvsliste. Og nu går de også sammen om at ansøge om penge fra finansloven til lokale formidlingsprojekter.

Det drejer sig om Nonnebakken i Odense Kommune, Borgring i Køge Kommune, Trelleborg i Slagelse Kommune, Fyrkat i Mariagerfjord Kommune og Aggersborg ved Hobro i Vesthimmerland Kommune.

I alt mangler de fem kommuner tilsammen 62,5 millioner kroner til at finansiere lokale formidlingscentre ved hver ringborg, og de penge skal ifølge kommunerne komme fra finansloven, da det er en del af vores fælles kulturhistorie. Kommunerne bidrager selv med egne midler og finansiering via fonde på i alt godt 111 millioner kroner.

Borgmester: De mest exceptionelle anlæg

I Odense Kommune siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om initiativet i en fælles meddelelse:

"Vikingetiden og specielt den sene del af det tiende århundrede, fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidtgående omvæltninger - ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. De mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd fra denne periode er ringborgene. Det er de mest exceptionelle anlæg fra vikingetiden i Skandinavien."

Det var i januar 2021, at de de fem kommuner søgte om optagelse på listen over UNESCO's verdensarv. Formidlingsprojekterne vil støtte op om ansøgningen, ligesom de blandt andet vil bidrage til forskningsbaseret formidling i autentiske rammer og udvikling af erhverv, turisme og dannelse.

Læs også:
Fem kommuner søger om at få gjort ringborge til verdensarv

Fakta om de fem ringborge:

- De fem ringborge er Nonnebakken i Odense, Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Trelleborg ved Slagelse og Borgring i Køge.

- Ringborgene blev bygget på foranledning af Harald Blåtand på tværs af landet og som et netværk af borge, der skulle samle og beskytte Danmark.

- Alle borge har i sin tid været imponerende, symmetriske og monumentale bygningsværker.

- Borgene repræsenterer de mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd og monumentale anlæg fra vikingetiden. Med deres storslåede karakter og ensartede geometriske opbygning er de enestående, og derfor verdensarvskandidater.

- Borgene spillede også en afgørende rolle i forbindelse med ’samlingen af riget’, der refereres til på Jellingstenen. De er derfor del af den langvarige proces, der førte til integrering af Norden i det europæiske kulturfællesskab og dannelsen af de skandinaviske stater.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

Sidst opdateret: 23/03/2023 - 09:57

Temaer: Finanslov

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]