Der er ingen hjælp til kommunernes største udfordringer i det forslag til finanslov for 2023, som bortset fra kosmetiske ændringer med stor sikkerhed vil blive vedtaget af SVM-flertalsregeringen og nogle få forligspartier om kort tid.

Finansloven betyder dermed, at de mange kommunalbestyrelser, som har været tvunget til at genåbne budgetterne for 2023, roligt kan fortsætte arbejdet med at finde besparelser og nedskæringer i den kommunale velfærd. Det skriver NB-Økonomi.

Finansloven rummer ingen kompensation for den uventede høje inflation og heller ikke nogen tiltag, som kunne lempe de nedskæringer på handicapområdet, som mange kommuner har gennemført eller er i fuld gang med at gennemføre i lyset af økonomiaftalen mellem KL (Kommunernes Landsforening) og regeringen.

Et af de store temaer er akutpakken på sygehusene, som formentligt giver en belastning til kommunerne, fordi nedbringelse af ventelisterne og flere behandlinger vil medføre et større pres på det nære sundhedsvæsen. En stor del af den udgift kan dog hentes gennem øget brug af dosispakket medicin for de kommuner, som ikke allerede har indført det.

Set på den lange bane vil finansloven for 2023 give kommunerne nye problemer, Det skyldes det såkaldte klasseloft på 26 elever fra 0.-2. klasse. Som du kan læse i en særskilt artikel her på NB-Kommune, så vil effekten være, at kommunerne enten af egen kasse skal finansiere lavere klassekvotienter fra 3-9 klasse eller oftere tage den upopulære beslutning at bryde klasser op for at samle dem i færre og større klasser.

Smal kommuneaftale i sigte

Kommunerne bør formentligt bemærke fire forhold ved torsdagens pressemøde, som alle peger på en meget smal økonomisk ramme ved de kommende kommende økonomiforhandlinger.