De offentligt ansatte leverer færre arbejdstimer pr. borger

Antallet af arbejdstimer pr. indbygger leveret af offentligt ansatte er faldet over de seneste ti år. Det viser ny analyse fra AE-rådet.

Udgivet: 22/03/2023

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Selvom antallet af offentlige ansatte er steget de seneste ti år, så falder det antal af arbejdstimer, det offentlige bruger per borger i samme periode.

Det skyldes blandt andet, at befolkningstallet er steget. Det viser ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet), der har tætte bånd til Socialdemokratiet.

Det skriver NB-Økonomi.

"Fra slutningen af 2012 til slutningen af 2022 faldt de offentlige arbejdstimer pr. borger fra 50,4 timer til 48,1 timer svarende til 4,6 pct.," står der i analysen.

Siden oktober 2009 og frem til oktober 2019 er det med enkelte undtagelser kun gået én vej. Nemlig ned for antallet af offentlige arbejdstimer pr. borger fra 52,8 timer til 47,8 timer pr. borger. Siden 2016 har det dog med undtagelse af enkelte ekstraordinære nedgange under coronaen ligget nogenlunde stabilt på mellem 47-48 timer pr. borger.

”Faldet i antallet af offentlige arbejdstimer per borger er dels en effekt af de delvise privatiseringer af den offentlige sektor, men det er også et udtryk for, at man har skåret økonomisk i det offentlige. Man har ikke ladet pengene følge med, selvom der har været et behov,” skriver Sofie Holme Andersen, der er cheføkonom hos AE-rådet i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke af analysen, om øget produktivitet og mere privatisering kan give samme velfærdsoplevelse for den enkelte borger i 2009 som i 2022. Men Sofie Holme Andersen forklarer, at mindre tid pr. indbygger kan "give et knæk i danskernes oplevelse af den offentlige service".

(Artikel fortsætter under graf)

Stigning i offentlig beskæftigelse er gået til velfærd

Trods faldet i antallet af timer pr. borger, er der alt i alt kommet flere ansatte i den offentlige sektor. Ikke mindst i kølvandet på corona.

Det er især velfærdsområderne, der har nydt godt af den udvikling, viser analysen. Næst efter sygehuse, som står for den største andel af væksten, så står daginstitutionerne for 20,4 procent af væksten i den offentlige beskæftigelse i perioden februar 2020 til november 2022. Det tal er 14,4 procent på ældreområdet og 6,0 procent på folkeskolerne.

Sidst opdateret: 22/03/2023 - 13:09

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]