Sidste år blev cirka 60.000 optaget på en videregående uddannelse, og hele 42 procent af dem havde brugt hele eller dele af deres sabbatår på at arbejde som lærervikar, pædagogmedhjælper eller i ældreplejen.

Men for flertallet var det ikke oplevelser, der fik dem til at strømme ind på uddannelserne til de fag, de arbejdede i. 45 procent af dem, der arbejdede som pædagogmedhjælper, svarer, at jobbet afskrækkede dem fra videre uddannelse til pædagog, 47 procent af lærervikarerne blev afskrækket fra læreruddannelsen, og 49 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen, blev afskrækket fra at tage en sosu-uddannelse.

”Det er bemærkelsesværdigt, at det er omkring 24.000, der har haft et af de tre job, som alle også er kendetegnet ved arbejdskraftmangel. Det giver en unik mulighed for kommunerne for at øge interessen for uddannelserne til fag, som de mangler arbejdskraft til, og derfor er det selvfølgelig værd at bemærke, at så mange siger, at de blev afskrækket i deres vikar- eller medhjælperjob fra at tage uddannelserne,” siger Bella Marckmann, chefkonsulent i EVA og projektleder på analysen, i en pressemeddelelse.

Trivsel øger tilvalget

I analysen svarer 30 procent af lærervikarerne, at jobbet gjorde dem interesserede i læreruddannelsen, mens det samme gjorde sig gældende for 31 procent af pædagogmedhjælperne, og 23 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen.

Det var dog kun 12 procent af dem, der arbejdede som lærervikar, der blev optaget på læreruddannelsen, mens 16 procent af pædagogmedhjælperne blev optaget på pædagoguddannelsen. Analysen rummer ikke tal for optaget på sosu-uddannelsen.

”Tallene tyder på, at der er et potentiale for bruge det her sabbatårsjob til at gøre flere unge interesserede i uddannelserne. Selvfølgelig vil der være nogle af de unge, der aldrig rigtig har overvejet den konkrete uddannelse, og de vil altid være svære at overbevise."

"Men samtidig ses der en stærk sammenhæng mellem trivsel i jobbet og lysten til at vælge en af uddannelserne. Så der kan være et rekrutteringspotentiale i at fokusere på at give de unge en god oplevelse i deres sabbatår,” siger Bella Marckmann.

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening, vil have tallet ned.

Grundlæggende oplever mange lærervikarer et enormt stort ansvar i en ung alder, mener Gordon Ørskov Madsen. Vedkommende er måske 19, 20 eller 21 år gammel og skal pludselig styre en klasse på 25 børn.

"Det er en arbejdsvirkelighed, der er meget, meget kompliceret med en inklusionsopgave i skolen og med elever med særlige behov, der fylder meget," siger Gordon Ørskov Madsen til ritzau.

Elisa Rimpler, der er formand for Bupl, pædagogernes fagforening, kalder tallet for pædagogmedhjælperne "rigtig ærgerligt".

Hun mener blandt andet, at vilkårene i en presset hverdag i institutionerne og lønnen spiller ind.

"De oplever nok at komme til kort indimellem, fordi de ikke har en uddannelse. Samtidig ved de også, at lønnen som pædagog ikke er væsentligt højere end som pædagogmedhjælper," siger Elisa Rimpler til ritzau.

Generelt trives de unge i deres sabbatårsjob som lærervikar (81 procent trives), pædagogmedhjælper (85 procent trives) og ældreplejen (70 procent trives). Men blandt de unge, der ikke trivedes i jobbet blev langt de fleste afskrækket fra at uddanne sig inden for det.

Blandt både lærervikarer, pædagogmedhjælpere og ansatte i ældreplejen blev syv ud af ti blandt dem, der ikke trivedes i jobbet, afskrækket fra at tage uddannelsen, mens det kun gælder fire ud af ti blandt dem, der trivedes.

Fakta: Centrale resultater