Hans Peter Rønn Bolding forslår at indføre fratrædelsessamtaler inden for social- og ældreområdet i Ærø Kommune for at sikre feedback på kommunen som arbejdsplads.

Hans Peter Rønn Bolding forslår at indføre fratrædelsessamtaler inden for social- og ældreområdet i Ærø Kommune for at sikre feedback på kommunen som arbejdsplads. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv) og Privat

Kommune vil høre sandheden fra fratrådte medarbejdere

Ærø Kommunes viceborgmester vil igangsætte en ordning med tilbud om farvel-samtaler til de medarbejdere, der siger deres job op i kommunen. Det skal give en større viden om, hvad den kommunale arbejdsgiver kan gøre bedre. En god ide, mener professor.

Udgivet: 24/02/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Hvad kan vi som kommune gøre bedre, og hvad har vi gjort godt?

Nogenlunde et sådan spørgsmål vil afgående medarbejdere i Ærø Kommune fremover blive stillet i en fratrædelsessamtale, hvis det står til Hans Peter Rønn Bolding (S), der er viceborgmester i ø-kommunen. Det skriver Fyns Amts Avis.

"De fleste af os kender nok til det, at når man fratræder en stilling af den ene eller anden grund, så bliver det hele hurtigt lidt formelt og kortfattet. Men hvis man efterfølgende kan få mulighed for - uden filter og i en konstruktiv kontekst - at tænke over og fortælle om, hvorfor man ikke skal være der mere, så har arbejdspladsen noget at arbejde videre med," siger Hans Peter Rønn Bolding til avisen.

Meningen er, at det skal være frivilligt for medarbejderen, om man vil svare på et spørgeskema og dernæst deltage i en samtale med en uvildig interviewer.

Politikeren forestiller sig, at det skal være i alle kommunens afdelinger, at man kan sætte ordningen i værk, men at man for at starte et sted kan lave en forsøgsordning ved social- og ældreområdet, da der her - ligesom i alle landets øvrige kommuner, er svært at rekruttere nye medarbejdere - særlig sosu-assistenter og -medarbejdere.

Læs også:
Byrådsmedlemmer: Rekruttering bliver en af de største udfordringer for en ny regering

Professor og leder for Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard siger, at det er svært at afgøre, hvor mange kommuner landet over som gør brug af fratrædelsessamtaler:

"Mit indtryk er, at det er ret begrænset, hvor udbredt det er, at arbejdsgiver systematisk afholder fratrædelsessamtaler.

Men professoren siger også, at samtalerne kan være et godt redskab at arbejde videre med:

"Det er en ret god ide for arbejdspladser, der står og mangler arbejdskraft i øjeblikket. For de har en udfordring - selvfølgelig med at tiltrække - men også med at fastholde medarbejdere. På den her måde kan de få en systematisk feedback på, hvorfor medarbejderne forlader arbejdspladsen," siger Thomas Bredgaard til Fyns Amts Avis og fortsætter:

"Der kan både være tilfredse og utilfredse medarbejdere, så det kan være en god måde at samle op på den utilfredshed med henblik på at forbedre arbejdspladsen i den udstrækning, det er muligt."

Sidst opdateret: 24/02/2023 - 11:25

Temaer: Rekruttering

Emner: Ærø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]