I gamle dag var der sne til op over skorstenen hver jul, man havde respekt for de ældre, solen skinnede fra maj til august, og alle børn lavede deres lektier og spiste deres grøntsager. Den forherligede og ofte usaglige udlægning af fortiden kender man kun alt for godt, og den gælder tilsyneladende også, når man skal vurdere den offentlige service.

En rapport fra Deloitte og Kraka, der har slået pjalterne sammen under initiativet Small Great Nation viser, at når man spørger danskerne, så mener de fleste, at velfærden er blevet forringet i løbet af de seneste ti år, selvom flere er tilfredse med servicen i dag end for ti år siden. Det skriver NB-Økonomi.

Det betyder, at forventningerne til den offentlige service skrues yderligere i vejret af, at vi husker fortiden som værende bedre end den var. Når vi derfor skal vurdere den offentlige service i forhold til fortiden, så har vi højere forventninger, fordi vi husker den tidligere service i et glorificeret lys.

Når man beder danskerne vurdere kvaliteten af sundhedssystemet og folkeskolen i dag med kvaliteten for ti år siden, så er svaret pessimistisk. Omtrent halvdelen svarer, at kvaliteten er blevet dårligere, mens cirka en tredjedel mener, at kvaliteten ligger på samme niveau. Under 15 procent, mener, at kvaliteten af folkeskolen er blevet højere, mens omtrent 25 procent mener, at kvaliteten af sundhedsvæsnet er blevet højere.

Dermed er det generelle billede af velfærden i dag sammenlignet med for ti år siden, at kvaliteten har været nedadgående. I et andet spørgsmål har man spurgt til danskernes tillid til velfærdsstaten sammenlignet med for ti år siden. Her var det i 2022 over halvdelen, der vurderede, at de har mindre eller meget mindre tillid til velfærdsstaten end de havde for ti år siden. Kun cirka ti procent vurderer, at de har højere tillid til velfærdsstaten i dag end for ti år siden.

Men billedet af udviklingen over de seneste ti år harmonerer meget dårligt med virkeligheden. Faktisk er danskerne lidt mere tilfredse med velfærden i dag, end de var for ti år siden, målt på de løbende vurderinger over de seneste ti år.

I rapporten sammenligner man svarene på vurderingen af velfærden i sundhedssystemet og folkeskolen med den udvikling, der har været, når man hvert år spørger danskerne, hvor glade de er for sundhedssystemet og uddannelsessystemet.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Den løbende tilfredshedsundersøgelse viser, at hvor det i 2010 var under 75 procent af danskerne, der var tilfredse med uddannelsessystemet, så er det i 2020 mere end 80 procent, der er tilfredse med uddannelsessystemet. Når det gælder sundhed, så var det lidt over 80 procent, der var tilfredse med systemet i 2010, mens det i 2020 er næsten 90 procent, der er tilfredse. Der er dermed ikke sket nogen større udvikling i danskernes tilfredshed, men tendensen er, at man generelt er blevet mere tilfreds.

I rapporten forklares forskellen mellem de to svar med fænomenet "recall bias". Det betyder i alt sin enkelthed, at man generelt har en tendens til at huske fortiden som bedre end nutiden.

Altså ser der ikke ud til at være et problem med stigende utilfredshed med velfærden, men alligevel vurderer vi, at velfærden er blevet forringet.