At have været borgmester kan være en hæmsko, når man søger job, fortæller Kasper Glyngø (S), tidligere borgmester i Hedensted Kommune.

At have været borgmester kan være en hæmsko, når man søger job, fortæller Kasper Glyngø (S), tidligere borgmester i Hedensted Kommune. - Foto: Hedensted Kommune

Det kan være et benspænd i jobjagt at have været borgmester

Kasper Glyngø har været borgmester i Hedensted Kommune. Man skulle tro, at borgmester-jobbet var et stort plus på CV'et, men ex-borgmesteren har mere oplevet det som et minus.

Udgivet: 17/01/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Efter kommunalvalget i 2021 måtte Kasper Glyngø (S) efter fire år med borgmesterkæden i Hedensted Kommune aflevere den. Han gik på jobjagt, men det viste sig at være svære end som så.

Det fortæller Kasper Glyngø om i et interview med Horsens Folkeblad.

"Jeg var sikker på, at straks nytårsraketterne var skudt af, ville verden gå videre med et nyt job, hvor politik ikke skulle spænde ben. Efter cirka 30 samtaler om potentielle jobs måtte jeg nok konstatere, at jeg måtte sænke barren en smule," fortæller Kasper Glyngø til Horsens Folkeblad.

Borgmestererfaring var ikke nødvendigvis et plus, når 49-årige Kasper Glyngø var til jobsamtaler.

"Der bliver altid et øjebliks stilhed, når man siger, man er tidligere borgmester. Og så lyder spørgsmålet, om det så overhovedet er et job for mig. Man bliver nok sat lidt op på en piedestal på den baggrund," siger Kasper Glyngø til Horsens Folkeblad.

Trods udfordringerne med at få job lykkedes det til sidst for Kasper Glyngø. Han arbejder nu med at planlægge og udvikle et nyt erhvervsrettet undervisningstilbud fra unge-tilbuddet FGU Trekanten i Hedensted. Om skiftet fra borgmester til almindelig lønmodtager siger han til Horsens Folkeblad:

"Det er helt klart en større omvæltning at blive borgmester end at blive eks-borgmester. Man har trods alt en vis træning i at være almindeligt menneske, men der er ingen drejebog til at stå i spidsen for en hel kommune."

Kasper Glyngø er fortsat medlem af kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune.

Sidst opdateret: 17/01/2023 - 09:00

Emner: Hedensted Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]