- Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommune: Slut med rygning og snusposer på legepladser

Udgivet: 03/01/2023

Del artiklen:

Det skal ikke længere være en risiko for børn på kommunens legepladser at finde cigaretskodder og brugte snusposer i sandkassen. I Varde Kommune vil politikerne have nikotinfrie legepladser, selvom der er tvivl om, hvem der skal håndhæve et eventuelt forbud.

Mens skolerne i mange kommuner efterhånden er blevet røgfri, så er kommunernes legepladser endnu ikke medtaget under lignende restriktioner.

Læs også:
Superligaklub utilfreds med kommunens planer om rygeforbud på stadion

Nu vil byrådet i Varde Kommune ifølge JydskeVestkysten gøre noget ved den problematik på de ti legepladser inden for kommunegrænsen. Byrådet er på vej med et totalt forbud for at holde legepladserne fri for nikotinprodukter.

Men udvalget for plan og teknik, der er ansvarlig for kommunens legepladser, har i første omgang måtte sætte processen på pause:

"Vi ønsker det ikke på vores legepladser. Det, der er udfordringen, er, at vi har brug for at finde ud af, om det er noget, vi kan forbyde eller appellere folk til," siger Preben Friis-Hauge (V), formand for udvalget, til JydskeVestkysten.

Også i Billund Kommune er politikerne i gang med at debattere et lignende forbud på kommunens legepladser.

jornns

Sidst opdateret: 03/01/2023 - 09:06

Emner: Varde Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]