Det skal gå hurtigere, når borgere i Danmarks tre største byer skal have afklaret deres fremtid i et ressourceforløb.

Det fastslog Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, for nylig. Ifølge ham skal grænsen for et ressourceforløb sænkes fra tre år til to år.

I kommunens udviklings- og omstillingsplan er forslaget i høring torsdag. Men allerede nu bakkes det op af både Christoffer Lilleholt (V), beskæftigelses- og socialrådmand i Odense, og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V).

Efter at have læst om initiativet i NB-Beskæftigelse vil de to nu undersøge, om Odense og København kan indføre samme ordning, som den der på vej i Aarhus.

“Jeg har sat min forvaltning til at undersøge, om vi kan give samme lokale garanti i København. Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan det kan tage tre år at give borgerne en afklaring,” siger Jens-Kristian Lütken.

Christoffer Lilleholt er enig.

“Jeg synes i høj grad, det lyder spændende. Derfor har jeg også bedt om at få det på dagsordenen til vores kommende rådmandsmøde. Det er jo ikke meningen, at man skal sidde i flere år og blive vurderet.”

På den anden side er Christoffer Lilleholt helt klar over, at det ofte kan være en kompleks og tidskrævende opgave at afklare borgere i ressourceforløb.

“Jeg synes grundlæggende, at man skal afklare hurtigst muligt, men det skal selvfølgelig gøres ordentligt. Ressourceforløb skal ikke være en landevej mod førtidspension.”

“Målet skal først og fremmest være at undersøge, om der kan findes et job, der passer til borgerens ressourcer. Jeg ser forløbene som en tragt, hvor flest muligt får muligheden for at tilegne sig de kompetencer, der kræves for at komme videre i livet,” fortæller Christoffer Lilleholt.

Ordningen blev sat i verden i halen på reformen af førtidspension og fleksjob, som Folketinget vedtog i sommeren 2012. Året efter sendte jobcentrene de første borgere udenfor arbejdsmarkedet i ressourceforløb.

Målet med reformen var at få så mange som muligt i arbejde, så de kan forsørge sig selv. Den skal samtidig begrænse adgangen til førtidspension.

Garanti for to år vil kræve flere ressourcer

Da ordningen blev indført i 2013, fastsatte man en grænse på maksimalt fem år. Længere måtte et ressourceforløb ikke vare. Den regel gjaldt indtil for to år siden, da en justering sænkede grænsen fra fem til tre år.

Det skete for at forbedre forholdene for borgere, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

På den baggrund mener Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune, at det er for tidligt at sænke grænsen fra tre til to år allerede nu.

“Jeg synes, vi skal glæde os over, at vi er gået fra fem til tre år. Nu skal vi bruge de tre år fornuftigt, så vi kan få give borgerne en ordentlig afklaring. Det er mit udgangspunkt indtil videre.”

“Man skal jo også huske, at de tre år er den maksimale tid et ressourceforløb i dag må strække sig over. Men det er ikke vores ønske at holde borgere i forløbene længere end nødvendigt,” fortæller Nuuradiin S. Hussein.

Ifølge Aarhus Kommunes udviklings- og omstillingsplan, der netop nu er i høring, forventes de kortere ressourceforløb at give en årlig besparelse på fem millioner kroner. Det betyder konkret, at kommunen kan klare opgaverne med otte færre medarbejdere.

Den besparelse har Nuuradiin S. Hussein svært ved at få øje på. Rådmanden i Aalborg tror tværtimod, det vil øge udgifterne, hvis ressourceforløbene sættes ned fra tre år til to år.

“Vi får behov for ekstra ressourcer, hvis vi skal have flere borgere hurtigere gennem forløbene. Det ville være urimeligt at give vores medarbejdere en kortere deadline uden at tilføje ekstra ressourcer.”

Han ser frem til at følge udviklingen, hvis Aarhus Kommune sænker grænsen til to år. Høringsfristen er torsdag. Siden skal byrådet tage stilling til forslaget. Det forventes at ske i begyndelsen af det nye år.

Fakta om ressourceforløb