Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

Kort tid før Mette Frederiksen udskrev valg til Folketinget præsenterede regeringen reformudspillet Danmark Kan Mere III. En del af udspillet var, at kommunerne skulle spare 2,5 milliarder kroner på administrationsudgifterne, svarende til udgiftsvæksten fra 2013 til 2021. Det var blandt andet for at "sikre færre kolde hænder og flere varme hænder". - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Administrationsudgifter afslører valgkamps-bluff

S, V og K gik alle tre til valg på at spare mindst 2,5 milliarder kroner på den kommunale administration under påskud af, at flere års vækst finansierede kolde hænder. Nu viser tal, at langt størstedelen af stigningen i udgifterne er på den borgernære administration.

Udgivet: 28/11/2022

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Flere partiers påstande fra valgkampen om, at stigningen i kommunernes administrationsudgifter over de seneste år alene finansierer bureaukrati og såkaldte kolde hænder, viser sig nu at være usandt.

En beregning foretaget af KL viser, at langt størstedelen af stigningen i kommunernes administrationsudgifter over de seneste år skyldes en højere udgift til borgernær administration, mens kun en mindre del af stigningen skyldes ikke-borgernær administration.

Det skriver NB-Økonomi.

Administrationsbesparelser i kommunerne var et af de helt store politiske slagnumre under det nyligt overståede folketingsvalg, og med både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative der gik til valg på at spare mellem 2,5 og tre milliarder kroner på den kommunale administration, så tyder meget på, at besparelserne vil træde i kraft indenfor de kommende år.

NB-Økonomi har bedt alle tre partier kommentere det manglende faktuelle grundlag bag deres påstande men ingen af partierne har ønsket at kommentere på analysen.

I Socialdemokratiets reformudspil Danmark Kan Mere III, som blev præsenteret kort før folketingsvalgets udskrivelse, lagde Socialdemokratiet vægt på, at udgifterne til kommunernes administration var vokset med 2,5 milliarder kroner siden 2013. Det var den udvikling, som regeringspartiet gerne ville have tilbagerullet.

Siden har beregninger vist, at man ikke har taget højde for udviklingen i folketallet, hvilket får tallet til at blive markant mindre.

Læs også:

Administrationsudgifter er kun steget med 800 mio. kr. når man korrigerer for folketal

Nu viser nye beregninger altså, at ud af den samlede stigning i kommunernes administrationsudgifter på 2,5 milliarder kroner fra 2013 til 2021, så skyldes to milliarder kroner stigningen i udgifter til borgernær central administration. Det er eksempelvis jobcentre, byggesagsbehandling og administration af socialområdet.

En væsentlig del af de stigende udgifter skyldes stigende omkostninger til Udbetaling Danmark, hvor Folketing i flere tilfælde har pålagt kommunerne stigende omkostninger gennem kompliceret lovgivning.

Læs også:

STAR-krav udløser it-regningpå en kvart mia. kr.

Kun 500 millioner kroner af den samlede stigning kan henføres til den ikke-borgernære administration, som eksempelvis dækker over administrationen på rådhuset og kommunens øvrige sekretariater. I en særskilt artikel kan du se, hvordan udgifterne til ikke-borgernær administration har udviklet sig i din kommune:

Læs også:

Så meget bruger hver kommune på ikke-borgernær administration

FAKTA - Sådan har KL opgjort de forskellige typer af administrationsudgifter:

Ikke-borgernær administration, dvs. administrationsbygninger (hfu. 6.45.50), sekretariat og forvaltninger ekskl. myndighedsudøvelse (hfu. 6.45.51 fratrukket udgifter på grp. 001), fælles it og telefoni (hfu. 6.45.52) og administrationsbidrag til Udbetaling Danmark mv. (hfu. 6.45.59)
Borgernær administration, dvs. jobcentre (hfu. 6.45.53), byggesagsbehandling (hfu. 6.45.56), voksen-, ældre- og handicapområdet (hfu. 6.45.57), det specialiserede socialområde (hfu. 6.45.58) samt øvrig myndighedsudøvelse (grp. 001)
Øvrig central administration, dvs. natur- og miljøbeskyttelse (hfu. 6.45.54 og 6.45.55)
Decentral ledelse og administration, dvs. udgifter på grp. 200

Sidst opdateret: 27/11/2022 - 23:26

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Administration

Forrige artikel