Kommunerne risikerer at skulle finde yderligere 400 millioner kroner på budgetterne fra 2022 og frem oveni de 1,4 milliarder kroner, som regeringen de facto har pålagt kommuner ved manglende regulering for de stigende priser.

De dystre udsigter blev ifølge NB-Økonomi en realitet, da Danmarks Statistik torsdag offentliggjorde tallene for udviklingen i forbrugerprisindekset i oktober. I stedet for et forventet fald i inflationen, så blev den med 10,1 procent en ny rekord siden de kaotiske måneder i 1982, hvor dansk økonomi var i dyb krise og på vej mod et decideret sammenbrud.

En simpel gennemsnitsberegning viser, at den samlede vækst i forbrugerindekset vil ende på næsten 7,9 procent, hvis væksten i forbrugerprisindekset i oktober fortsætter i november og december.

Udfordringen for kommunerne er, at servicerammen for 2022 kun blev reguleret med 5,2 procent baseret på Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse fra maj. Dermed peger de forværrede tal på, at inflationen kan ende 2,7 procent højere end det, som er indregnet i kommunernes servicerammer. Tidligere beregninger fra KL har vist, at kommunerne taber cirka 660 millioner kroner, hver gang inflationen bliver en procent højere end forventet i midtvejsreguleringen.

Dermed peger de aktuelle tal på, at kommunerne vil tabe omkring 1,8 milliarder kroner, hvis den nuværende inflationstakt fortsætter i november og december.

Tabet på grund af den fejlagtig lave PL-regulering vil sætte sig varigt i kommunernes budgetter, idet daværende finansminister Nicolai Wammen (S) i september afviste at kompensere kommunerne for den uventede høje inflation.

Uventet høj inflation:

Dagens tal kom bag på stort set alle økonomer.

»Det er efterhånden med stigende gru, at man vågner op på dage som i dag, hvor vi får nye tal for inflationen herhjemme. I dag var ingen undtagelse, og vi ser da desværre også, at inflationen bare fortsætter op,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Kollegaen i Arbejdernes Landsbank kalder tallene "forfærdelige".

"Det er forfærdelige tal. Vi havde klart håbet på et fald og en lettelse i inflationen i dagens tal. De kraftige prisstigninger gnaver sig gennem danskernes husholdningsbudgetter med den højeste hastighed i 40 år," siger cheføkonom Jeppe Juul Borre.

Et lille lys i mørket kan dog være, at inflationen kun steg fra 10 procent i september til 10,1 i oktober, og det underbygger et håb hos flere økonomer om, at inflationen er tæt på at toppe.

»Selv om den godt kan stige lidt igen frem mod årsskiftet, er der dog en del, der tyder på, at vi kan se en top inden alt for længe,« skriver Jes Asmussen, der er cheføkonom i Handelsbanken.