Mange kommuner er ikke oppe på niveauet fra før coronaen, når det drejer sig om passagerantal i busserne. Det vil tidligst ske i løbet af 2023 eller 2024, siger aktører. Flere kommunale chefer spår endda, at det aldrig vil nå 2019-niveau igen.

Det fortæller flere chefer i sydjyske kommuner til NB-Økonomi.

"Hvis vi sætter 2019 til indeks 100, så er vi jo ikke oppe på fuld passagertal endnu i 2022. Det betyder manglende passagerer og dermed indtægter," siger Mads Astrup Sørensen, der er områdechef for anlæg og drift i Kolding Kommune til NB-Økonomi.

"Billetindtægterne dækker normalt omkring 30 procent af omkostningerne til den kollektive bustrafik. Når passagertallet er faldet, betyder det også faldende indtægter, mens udgifterne alt andet lige ikke påvirkes af ændringen af passagertallet."

Nedgangen i passagertallet påvirker sammen med inflationen trafikselskaberne og dermed trafikselskaberne i negativ retning. Det betyder ekstraregninger til kommunerne.

"Det er kommunerne og regionerne, som finansierer trafikselskaberne. Vores regnskab går altid i nul. Så hvis der mangler penge, så er vi nødt til at opkræve flere penge i forhold til det budget, vi har lagt. Hvor i mod, hvis der er overskud, så udbetaler vi det resterende," forklarer direktør Lars Berg fra Sydtrafik, som står for at håndtere den kollektive trafik i de syd- og sønderjyske kommuner.

Lars Berg siger, at det formentlig vil betyde større regninger til kommunerne for 2022. I kortet nedenfor, kan man se, hvor meget passagertallet faldt fra 2019 til 2021. Selvom antallet er på vej op i 2022, så siger flere kommuner og Sydtrafik til NB-Økonomi, at man ikke er på niveau med før coronaen endnu.

(Artikel fortsætter under kort).

Kommunerne kan mærke ekstraregninger

Kolding Kommune er ikke den eneste kommune, der oplever at passagertallet kan presse økonomien.

"Vi skal betale et større bidrag, end det der var budgetteret," forklarer Henrik B. Larsen, der er afdelingschef fra Vejen Kommune. "Vi havde budgettet med udgifter på 12 mio. kr., som er vores bidrag til Sydtrafik. I indeværende år er der givet tillægsbevillinger på to mio. kr.. Så det er blevet to millioner kroner dyrere. Det er mange penge."

Flere chefer og Sydtrafik understreger, at det ikke kun er passagertallet, der er en udfordring. Det er især inflationen og stigende udgifter til brændsel, som også er et problem.

Mads Astrup Sørensen fra Kolding Kommune forklarer, at de har været heldige med et godt udbud i Kolding Kommune på bustrafikken, der i sig selv gør, at de kan spare på området. Det betyder, at det dalende passagertal ikke betyder, at de ligefrem skal bede byrådet om en tillægsbevilling.

"Det (udbuddet, red.) gav nogle lavere driftsomkostninger, end vi hidtil har haft. Så der har været et overskud på budgettet. Det skulle egentlig have været anvendt til noget andet inden for området, men det er så ikke blevet overført til andre opgaver," siger Mads Astrup Sørensen. "Men vi har brugt flere penge end det budget, der blev lagt for den kollektive trafik."

Sydjyske kommuner kommer ikke nødvendigvis op på 2019-niveau igen

Selvom det går bedre og bedre i Varde Kommune med passagertallet, så er man ikke tilbage til før coronaniveau endnu. Det kommer man heller ikke nødvendigvis igen.

"Min helt personlige oplevelse er, at jeg ikke tror, vi kommer op på niveau med 2019 igen. Det tror jeg er fordi, at i den tid, hvor man ikke kunne komme med bus, der fandt folk andre muligheder. Købte måske en ekstra bil eller kørte med naboen," fortæller Helle Marquertsen, der er borgerservicechef i Varde Kommune.

I Vejen Kommune tror Henrik B. Larsen også, at en del af trafikken kan sætte sig varigt. Ligesom Varde er de dog forskånet for, at en masse pendlere er forsvundet fra den kollektive trafik. Det skyldes, at langt de fleste passagerer relaterer sig til skolekørsel. Det har primært været påvirket i og omkring corona.

Men Henrik B. Larsen mener, at man også skal begynde at se på fremtidige løsninger.

"Det bliver nogle andre transportformer, man skal se fremadrettet. Vi har også en flekstrafikordning, hvor det handler om samkørsel," siger han.

Der er også et klima- og miljøhensyn at tage forklarer man i de kommuner, hvor der er store geografiske afstande. Her kan det ikke betale sig at have en masse kollektiv trafik, hvis der kun er få med i hver bus.

"Miljømæssigt er det jo en endnu større belastning at have en stor dieselbus til at ligge og futte rundt i samfundet, hvis ikke de har nogle passagerer med," siger Helle Marquertsen.

I Kolding Kommune er man dog optimistisk, og regner med at være tilbage på niveau i slutningen af 2023.

"Mange af vores passagerer er uddannelsessøgende. Så der kommer heldigvis nye til hvert år. "Vi kører hovedsageligt med kampagner på den korte bane. Så prøver vi også at optimere vores transporttilbud, så det er mere attraktivt. Sikre at ruterne kører optimalt i forhold til de studerendes mødetider, og hvor de pendler fra samt en god balance med den øvrige offentlige trafik som tog," siger Mads Astrup Sørensen.

Lars Berg fra Sydtrafik mener først, man samlet set i regionen kan være tilbage på niveau i løbet af 2024.