Kommunerne skal forberede sig på økonomisk hårde tider. En status på valgkampen forud for Folketingsvalget på tirsdag viser, at kommunerne foruden massive besparelser på jobcentrene reelt ikke skal regne med at få dækket det demografiske pres, uanset hvem der vinder valget.

De skal derfor forberede sig på at finde effektiviseringer eller besparelser for mellem 0,7 og godt én procent om året. Det skriver NB-Økonomi.

Selvom den økonomiske smalhals ikke bliver lige så markant som efter finanskrisen, så kan presset på byråd og kommunale administrationer reelt blive større, fordi politikerne dengang italesatte den stramme økonomi meget tydeligt, og dermed reducerede borgernes forventninger til udviklingen i den kommunale service.

Denne gang kan kommunerne se ind i en giftig cocktail af faldende budgetter i forhold til opgaverne kombineret med et væld af velfærdsløfter i valgkampen. Og allerede i løbet af et par år forventes den private velfærd igen at stige, hvilket erfaringsmæssigt også øger forventninger til den kommunale service.

Hvis man ser på de to store partiers udmeldinger i valgkampen, så har både Venstre og Socialdemokratiet umiddelbart lovet at dække det demografiske pres, og dermed skulle kommunerne være sikret uændrede økonomiske rammer i forhold til det stigende udgiftsbehov til flere børn og ældre.

Men ingen af de to partier vil love at give kommunerne kompensation for den fejl i prisreguleringen som vil medføre en varig reduktion af kommunernes budgetter med minimum 1,4 milliarder kroner efter de aktuelle inflationstal.

Det samlede demografiske træk i kommunerne er ifølge Finansministeriet 5,5 milliarder kroner i den kommende valgperiode 2023-2026 (begge år inklusive).

Men herfra skal trækkes den reale nedskæringer af servicerammen med de 1,4 milliard kroner fra den fejlbehæftede prisforventning, og dermed vil kommunerne reelt kun få en realvækst på 4,1 milliarder kroner. Hertil skal dog lægges, at kommunerne i 2023 får 300 millioner kroner mere end det demografiske træk, som Finansministeriet har opgjort. (Rent teknisk offentliggør Finansministeriet kun det demografiske træk afrundet til kvarte milliarder og for 2023 er det lige præcis rundet ned til en mia. kr., selvom det angiveligt ligger på lidt over 1,1 mia. kr.)

Det samlede facit er derfor, at kommunerne reelt kun vil få omkring 4,4 milliarder i løft af de økonomiske rammer i den kommende valgperiode, selvom det demografisk træk er 5,5 milliarder - altså en dækning på cirka 80 procent.

Men nu kommer Venstre med ny udgave af omprioriteringsbidraget

Selvom både Venstre og Socialdemokratiet har indregnet en dækning af det demografiske træk i deres 2030 planer, så er der en vigtig detalje.

Begge partier mener, at der kan skæres 2,5 milliarder kroner i den kommunale administration. Men der er den vigtige forskel, at mens Socialdemokratiet vil lade kommunerne beholde pengene, så vil Venstre bruge dem til prioriteringer bredt i den offentlige sektor.

Hvis man ser på Venstres plan, så vil partiet udover de 2,5 milliarder kroner på den kommunale administration også finde 1,5 milliard gennem øget konkurrenceudsættelser af den offentlige sektor. Der er ikke sat tal på, hvor meget af den besparelse, som rammer den kommunale økonomi, men ud fra den erfaringsmæssige fordeling, så er det formentligt omkring 1 mia. kr.

Dermed minder de nye besparelser om principperne bag det forhadte omprioriteringsbidrag, som Venstres finansminister Claus Hjort Frederiksen efter massiv ballade måtte opgive efter valget i 2015. Her ville Venstre også trække pengene ud af de kommunale rammer og bruge bredt i den offentlige sektor.

Dermed ser kommunernes udsigter med Venstres udmeldte politik sådan her ud:

Socialdemokratiet vil formentligt love bedre velfærd i kommunerne

Selvom Socialdemokratiet vil lade kommuner beholde de planlagte effektiviseringer på administrationen, så vil de 2,5 milliard kroner formentligt blive brugt som argument for, at kommunerne har fået flere penge til at sikre en uændret eller forbedret service på eks. handicapområdet.

Logikken er, at hvis kommunerne kan spare 2,5 milliard på administrationen, så kan de penge bruges til at dække eksempelvis opdriften på et specialiserede socialområde.

Dermed vil Socialdemokratiet som i den indeværende valgperiode fastholde, at kommunerne får penge til både at sikre uændret velfærd på trods af det stigende antal børn og ældre samt penge til at dække opdriften på de øvrige områder.

Grundlæggende minder de nye administrations besparelser dermed om de såkaldte konsulentbesparelser, hvor kommunerne er blevet pålagt at finde besparelser på ialt 1,6 milliard kroner i 2025.

Kommunerne ser ind i opdrift på cirka tre milliarder om året

Der findes ingen autoriserede opgørelser af udviklingen i kommunernes udgifter, hvis de skal tilbyde uændret service til den enkelte borger og produktiviteten er uændret.

Ud fra de seneste år økonomiaftaler og budgetbehandlinger i kommunerne kunne et kvalificeret bud være, at kommunerne udgifter stiger med cirka tre milliarder kroner om året.

I og med at kommunerne kun kan forvente at få et realt løft i servicerammer på et beløb mellem 0,1 og 1,1 milliard kroner om året, så skal kommunerne reelt finde årlige effektiviseringer mellem knap to og tre milliarder kroner om året eller mellem 0,7 og godt en procent om året, hvis ikke borgerne skal opleve et faldende serviceniveau.

I hvilket omfang det vil ramme den service borgerne får afgørelse af, hvor stor en del af beløbet kommunerne kan finde gennem reelle effektiviseringer, og hvor meget de finder via serviceforringelser.

Både Venstre og især Socialdemokratiet har givet løfter om en markant afbureaukratisering, som skulle give kommunerne mulighed for at flytte ressourcer fra administrative opgaver til borgernær service.

Erfaringen på det punkt er dog ganske negative. Løfterne om en hjælpende hånd fra staten i form af færre og enklere regler har således gang på gang optrådt som en forudsætning i de årlige økonomiaftaler uden at skiftende regeringen efterfølgende har været i stand til levere varen.

Ekspert: Problemet er de stigende forventninger

Ifølge professor i offentlig økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er det største problem for kommunerne ikke at gennemføre de nødvendige effektiviseringer og besparelser.

"Det er selvfølgeligt hårdt, men sådan er det at drive en kommune," siger han.

Det egentlige problem er ifølge professoren, at borgerne bliver utilfredse, fordi folketingspolitikerne lover borgerne mere velfærd, end der er råd til.

"Når folketingspolitikerne lover folk nogle serviceoplevelser og kvaliteter, som der ikke er råd til, så får vi utilfredshed, og den rammer kommunerne. Og det er helt unødvendigt," siger han.

Per Nikolaj Bukh sammenligner det med flyselskaber, som gør det stik modsatte. Her lover markedsføringen, at en flyvetur tager to timer, og så bliver passagerne glade, når det oftest tager ti minutter mindre.

Når politikerne i øjeblikket lover, at de vil dække de ekstra udgifter til flere børn og ældre, så skaber de ifølge professoren en forventning om, at den enkelte borger som minimum vil få en uændret service.

"Men det ved politikerne jo godt, at der ikke er råd til, og derfor suger de nogle af pengene op igen eksempelvis gennem opfundne effektiviseringer på konsulenter," siger han.

Populært sagt svarer det ifølge Bukh til, at folketingspolitikerne lover danskerne en Rolls Royce, og så bliver de utilfredse, når de opdager, at de kun får en BMW.