Alle landets kommuner er kommet i mål med budgetterne for det kommende år.

Dermed står det nu klart, hvor mange kommuner, der skal spare på børneområdet i 2023. I alt 57 kommuner varsler besparelser. Heraf sparer 19 kommuner mere på næste års budget, end de får tilført i puljepenge til minimumsnormeringer. Det vurderer fagforbundet BUPL.

Det sker selvom kommunerne samlet set får mere end 1,3 milliarder i puljepenge til minimumsnormeringer i 2023.

"Det er dybt kritisabelt, at kommunerne får penge med den ene hånd og sparer med den anden. Det er i direkte modstrid med ambitionerne med loven om minimumsnormeringer," siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Hun mener, at besparelserne netop viser, hvorfor det var så vigtigt, at vi får indført minimumsnormeringer ved lov, som kommunerne skal leve op til fra 2024.

"Jeg er med på, at kommunerne er pressede økonomisk, men det nytter ikke at sende regningen videre til børnene. Vi er nødt til at have højere ambitioner for børneområdet – og vores velfærd generelt. Det kræver, at økonomien følger med," siger Elisa Rimpler.

I Glostrup Kommune skærer man næsten hele det samlede beløb, som kommunen får til normeringer næste år. Det skriver BUPL's magasin Børn&Unge:

”Vi har prioriteret at spare på en måde, så vi kan undgå at nedlægge stillinger i daginstitutionerne, der senere ville skulle genopslås for at leve op til kravet om minimumsnormeringer i 2024. Med de besparelser, vi har valgt, forventer jeg, at vi kan leve op til det kommende lovkrav,” siger Emilie Borch Sloth (R), formand Børne- og Skoleudvalget i Glostrups kommunalbestyrelse til Børn&Unge.

Foruden de 19 kommuner, som ifølge BUPL sparer mere end de modtager, sparer 21 kommuner mere end halvdelen af de ekstra penge væk i 2023. Her vil man altså heller ikke få fuld effekt af pengene, selvom staten øger bevillingen markant.

Fakta:

57 kommuner sparer på børneområdet, i 26 kommuner er det status quo, og i 14 kommuner bliver der investeret i børnene.