En lang række af opgaverne i ældreplejen er blevet mere komplekse og kræver helt særlige kompetencer. Det er opgaver, som kun kan og må udføres af uddannet personale.

Men i årene fra 2017 til 2022 er andelen af ufaglærte i ældreplejen steget fra ca. 13 til ca. 25 procent i Danmark. Det viser en ny analyse, FOA har udarbejdet på baggrund af tal fra Kommunernes- og Regionernes Løndatakontor.

Den største andel finder man i Aarhus Kommune, hvor hele 37 procent af medarbejderne i ældreplejen nu er ufaglærte. Den laveste andel finder man i Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune, hvor syv procent af medarbejderne i ældreplejen er ufaglærte. Sidstnævnte er desuden den eneste kommune i landet, hvor andelen er faldet. Den største stigning er sket i Næstved Kommune, hvor små 20 procentpoint flere medarbejdere i ældreplejen nu er ufaglærte.

Den stigende andel af ufaglærte lægger et yderligere pres på det i forvejen hårdt pressede personale, mener Mona Striib, forbundsformand i FOA.

”Dem, der tror, at et stærkt omsorgsgen er nok til at varetage et job som social- og sundhedsassistent eller -hjælper, mangler en helt basal forståelse for ældreplejen. Rigtig mange opgaver kræver kompetencer, som man skal være uddannet for at have. De opgaver bliver der færre medarbejdere om at løse, når andelen af ufaglærte stiger,” siger hun.

Generelt kan stigningen ses som et symptom på de rekrutteringsudfordringer, der igennem en årrække har været på social- og sundhedsområdet. For når der ikke er fx social- og sundhedsassistenter at ansætte, kan den mindst dårlige løsning være at ansætte én med færre kompetencer, fx en ufaglært.

”Nu er der valgkamp, og så tales der om problemet, men så forventer jeg også, at den kommende regering – rød, blå eller lilla – ganske hurtigt får sat gang i langsigtede løsninger. Gode løn- og arbejdsvilkår er en del af svaret på, hvordan vi får flere til at søge mod social- og sundhedsfagene, og at vi får flere til at blive,” siger Mona Striib, der dog anerkender, at ufaglærte løfter en væsentlig del af opgaven i ældreplejen.

Analysen tager udgangspunkt i antallet af kommunalt ansatte social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ikke-uddannede på social- og sundhedsoverenskomsten i henholdsvis 2017 og 2022.