I Aarhus Kommune har man ladet sig inspirere af et tiltag fra Aalborg. Her har man nemlig fjernet 122 unødvendige regler på ældreområdet. Det vil Aarhus også forsøge at gøre.

I Aarhus Kommune har man ladet sig inspirere af et tiltag fra Aalborg. Her har man nemlig fjernet 122 unødvendige regler på ældreområdet. Det vil Aarhus også forsøge at gøre. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Aarhus lader sig inspirere af Aalborg: Vil fjerne unødvendige regler på ældreområdet

Kan man ved at fjerne besværlige regler gavne ældreområdet? Det er i hvert fald hvad der er blevet gjort i Aalborg Kommune. Nu vil Aarhus Kommune forsøge at følge samme metode, så der kan blive ryddet ud i skrivebordsarbejdet og personalet kan få mere tid til ældrepleje.

Udgivet: 05/10/2022

Caroline Ryberg Albæk

Researcher

Del artiklen:

122 regler, der gav mere besvær end gavn på ældreområdet, er blevet fjernet i Aalborg Kommune.

Nu vil Aarhus Kommune undersøge, om de har samme regler, og om de ligeledes kan fjernes. Reglerne, som er blevet skrottet i Nordjylland, omhandler blandt andet opsætning af iPads, vagttelefoner, oprydning og brug af automatiske døre. Det skriver Århus Stiftstidende.

"Aalborg har været ambitiøse og kigget alle reglerne igennem. Men jeg har bedt min forvaltning og chefgruppe se på de 122 regler, Aalborg har fjernet. For det kan være, vi også kan fjerne en række af dem, hvis vi har nogle magen til," siger Christian Budde (V), rådmand for sundhed og omsorg til Århus Stiftstidende.

Idéen, som kommer fra Aalborg, blev i gangsat som et forsøg på at komme af med noget af det skrivebordsarbejde og bureaukrati, som plejepersonalet bruger tid på i stedet for at hjælpe de ældre.

Læs også:
Kommune afbureaukratiserer i egne regler i stor stil

Rådmanden i Aarhus fortæller til Århus Stiftstidende, at han håber, at der kan spares penge ved at fjerne de mange regler og krav. I forvejen står hans forvaltning nemlig og skal finde et større millionbeløb i besparelser. Han håber, besparelserne kan findes på administration i stedet for på serviceniveauet.

De første resultater forventes klar i november, men først omkring årsskiftet vil det være endeligt afklaret, hvor mange unødige regler på ældreområdet, som kan sløjfes.

Sidst opdateret: 06/06/2023 - 10:30

Emner: Ældrepleje, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]