For første gang nogensinde er normeringen i skolefritidsordninger (SFO), fritidshjem og klubber gjort op.

I gennemsnit er 18,1 børn per voksen på tværs af de forskellige fritidstilbud, viser undersøgelsen, der er lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, for Børne- og Undervisningsministeriet, skriver Information.

Tallene i undersøgelsen dækker dog over store forskelle, påpeger Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.

"Nogle pædagoger står alene med 40 børn efter skoletid, og det gør, at det pædagogiske arbejde mange steder primært består af brandslukning frem for at sikre, at alle børn trives og har gode fællesskaber," siger Elisa Rimpler til Information.

Undersøgelsen viser, at det især er førskolebørnene, som endnu ikke er startet i skole, der har høje normeringer, mens der eksempelvis er 16,2 børn per voksen i fritidstilbuddene om eftermiddagen for 0.-3. klasse. Og det er mange små børn at tage sig af efter en lang skoledag, mener Sofie Sauzet, der er lektor på Københavns Professionshøjskole og forsker i fritidsområdet.

"Min vurdering er, at det er mange børn, som der er meget få voksne om at tage sig af," siger hun.

Da der ikke tidligere er lavet opgørelser af normeringen i fritidstilbud, er det svært at sammenligne med, hvordan personaledækningen har set ud før, påpeger Sofie Sauzet. Fra sin egen forskning i fritidsområdet oplever hun, at pædagogerne er mere pressede end tidligere.

"Pædagogerne har mindre fri tid sammen med børnene på grund af de lange skoledage og er frustrerede over, at tiden er for knap til at arbejde med børns relationer og trivsel," siger hun.

En ny undersøgelse fra BUPL bekræfter det indtryk. Her svarer over halvdelen af de knap 4.000 fritidspædagoger, der har deltaget i undersøgelsen, at der kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ er tid til at arbejde med børn i udsatte positioner.

Selv om normeringen på fritidsområdet først er opgjort nu, så har regeringen dog allerede sat flere penge af til fritidsområdet. I år får SFO, klubber og fritidshjem knap 47 millioner kroner mere, mens der de tre år bliver tilført godt 123 millioner kroner mere om året.

"Vi konstaterede allerede inden, opgørelsen af normeringen blev lavet, at der var brug for at investere mere på området," siger Jens Joel, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Elisa Rimpler er dog bekymret for, at de politiske ambitioner om at udbrede forsøgene med kortere skoledag til hele landet, gør, at de ekstra millioner ikke vil være nok til at styrke fritidsområdet:

"Det er dybt ærgerligt, hvis det sker, for fritidsområdet er en vigtig arena for børns og unges dannelse, fordi de her kan finde nye interesser og skabe nye fællesskaber på tværs af klasser og alder," siger Elisa Rimpler til Information.