Selvom indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) utvetydigt har slået fast, at kommunerne selv skal finde 1,4 milliarder kroner til uventede prisstigninger, så opfordrer KL (Kommunernes Landsforening) helt ekstraordinært kommunerne til at afvente et svar fra finansministeren. Inden kommunerne sætter omfattende sparerunder i gang.

"Vi har et naivt håb om, at når regeringen får kigget efter og indser, hvad det her egentligt vil betyde, så vil den ikke stå på mål for det her," siger KL's formand Martin Damm.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger forudså KL's prognoser fra før priserne steg ekstraordinært meget, at kommunernes regnskaber for 2022 ville ramme den aftalte serviceramme. Det betyder, at kommunerne skal spare 1,4 milliard kroner fra nu til nytår for at kompensere for de ekstra prisstigninger, hvis kommunerne skal overholde servicerammen,

"Det er stort set en umulighed," siger Martin Damm. "De medarbejdere, du skal skille dig af med, har jo et opsigelsesvarsel, og derfor kan du ikke spare så meget så hurtigt ude i den virkelige verden."

På spørgsmålet om kommunerne trods alt ikke burde forsøge at overholde servicerammen ved eksempelvis at melde et øjeblikkeligt ansættelsesstop ud og begynde at stoppe eksempelvis for brugen af vikarer i daginstitutioner og i ældreplejen samt aflyse alle indkøb, der kan stoppes, så fastholder Martin Damm, at KL vil afvente svaret fra finansministeren.

"Vi har borgmestrene samlet den 28 september, og der vil vi drøfte situationen," siger han.

Det er formelt op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om kommunen skal iværksætte meget dramatiske spareplaner eller overskride servicerammerne. Men reelt rammer 40 procent af sanktionerne kommunerne kollektivt, og derfor er beslutningen reelt en del af den såkaldte faseopdelte budgetproces.

Venter også med at genåbne 2023-budgetterne

Den manglende prisregulering af servicerammen for 2022 vil også ramme servicerammen for 2023. Det betyder, at alle landets kommunalbestyrelser principielt burde genåbne de budgetaftaler, som enten er indgået eller tæt på at blive det.

Men også her opfordrer KL kommunerne til afvente et endeligt svar fra finansministeren.

"Hvis regeringen siger, at man er ligeglad, det må I bare finde ud af, så har du fjernet 1,4 milliard af kommunernes budgetter til evig tid. Det bliver kommunerne nødt til at håndtere," siger Martin Damm.

Rent teknisk vil kommunerne stå i valget mellem at genåbne budgetterne nu og lægge i gennemsnit ekstra besparelser ind for cirka 14 millioner kroner, eller også kan kommunerne vedtage de aftalte budgetter, og så gennemføre de ekstra spareplaner senere.

Endeligt er der også den mulighed, at kommunerne bevidst overskrider budgetterne og så betaler en bod til staten, når de endelige regnskaber for 2023 foreligger i foråret 2024.

Martin Damm forventer, at finansministeren svarer på KL's henvendelse inden for en uges tid, og dermed vil svaret foreligge, når landets borgmestre mødes den 28. september.