Økonomicheferne i en række kommuner slår nu alarm. Hvis energipriserne fortsætter på det nuværende niveau resten af 2022, så er der stor risiko for, at kommunerne overskrider servicerammen, medmindre de kan nå at skære et tilsvarende beløb på andre områder inden for velfærd.

Årsagen til at kommunerne kan få svært ved at overholde servicerammen er, at ekstraudgiften på el i august og september er steget så meget, at hvis udviklingen fortsætter i den retning, så vil udgiften overgå midtvejsreguleringen (pris- og løntalsreguleringen, PL-regulering) fra regeringen, som blev offentliggjort før sommeren. Det fortæller flere økonomichefer til NB-Økonomi.

Energipriserne øger dermed risikoen for, at kommuner sprænger servicerammen for 2022, hvis ikke de gennemfører ekstraordinære sparerunder. Gør kommunerne ikke det og sprænger servicerammen, så kan det ifølge budgetloven udløse sanktioner til kommunerne.

"Vi har fået en lille kompensation på pris- og lønninger i midtvejsreguleringen. Men jeg tror ikke, at det slår til," siger Kai Ørsnæs Christensen, der er økonomichef i Thisted Kommune, til NB-Økonomi.

I Hedensted Kommune mener man heller ikke, at midtvejsreguleringen har været tilstrækkelig til at dække energiudgifterne for 2022, som priserne ser ud til at udvikle sig.

"Det er et stort politisk tema, at det (PL-regulering, red.) forslår som en skrædder i helvede. Både i år, men også med de forventninger, vi har til udviklingen næste år. Men indtil videre tager vi afsæt i de skøn, som KL og regeringen har talt sig til rette om i økonomiaftalen i foråret 2022," siger Thomas Møller Palner, der er direktør for økonomi, personale og it i Hedensted Kommune.

Udgiften til energi og anden brændsel som benzin kostede kommunerne 3,468 mia. kr. i 2021. De tal, som kommunerne nu frygter, er kommet efter midtvejsreguleringen blev offentliggjort. I juli var energipriserne nemlig steget med 44,8 procent og august med 46,8 procent.

Alene i 2022, skønner Finansministeriets egne tal, at kommunerne kan få en ekstraregning på 1,4 mia. kr.. Kommunernes Landsforening (KL) har nu meldt klart ud i nedenstående artikel, at de vil kræve, at regeringen anerkender minusvækst i kommunerne allerede fra 2022, hvis ikke der kommer flere penge på bordet og løfte om at hæve servicerammen.

Budgetter for 2022 stemmer på kort sig

Flere kommuner får dog det nuværende budget for 2022 til at holde sig inden for servicerammen, men det skyldes, at de har indregnet regeringens PL-regulering på omkring fem procent for priser og to procent for lønninger. De har således ikke indregnet den faktiske udvikling, da man ikke kender tallene frem til december og energipriserne i teorien kan nå at styrtdykke.

Men økonomicheferne er enige om, at hvis priserne stikker af, som de allerede kan se på nuværende tidspunkt, så er det budget, de har lagt for 2022 ikke realistisk. Så vil det enten kræve at skære i velfærden eller gå over servicerammen.

Hvis kommunerne går over servicerammen, så kan det udløse individuelle sanktioner til de kommuner, der overskrider budgettet. Men der vil også falde en kollektiv sanktion til kommunerne, så de kommuner, der kan holde sig under budgettet trods energistigninger, de vil blive ramt.

Fra 2014 har Finansministeriet og Indenrigsministeriet holdt øje med kommunernes serviceudgifter. Man indførte dengang et loft over servicen i kommunerne. Det betyder også, at kommunerne under et skal overholde det loft, hvis de skal undgå sanktioner.

"I alt 4. mia. kr. af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne. De 3 mia. kr. er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens 1 mia. kr. er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne," skriver Bolig- og Indenrigsministeriet om reglen.

Hvis regnskaberne for 2022 viser, at kommunerne har overskredet deres budgetter samlet set på driften, så vil man i april til næste år melde ud, om der bliver en sanktion eller ej. Men reglerne tilsiger, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende med overskridelsen. 40 procent "af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter," skriver ministeriet.