Peter Hansted, borgmester på Ærø, ser gerne, at landevejsprincippet kommer til at gælde hele året rundt i alle ø-kommuner.

Peter Hansted, borgmester på Ærø, ser gerne, at landevejsprincippet kommer til at gælde hele året rundt i alle ø-kommuner. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Ø-topmøde: Borgmestre vil have billigere færger hele året

Ærø Kommune er her fredag vært for et møde mellem ø-kommunernes borgmestre og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Et af emnerne er kommunernes ønske om billigere og grønnere færgefart hele året rundt.

Udgivet: 09/09/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Netop i disse timer her fredag er Ærøs borgmester, Peter Hansted (S), vært for en delegation af politikere fra fire ø-kommuner som alle har samme ønske om billigere og grønnere færgedrift til og fra øerne. Det skriver Fyens Stiftstidende.

De øvrige borgmestre er Læsø Kommunes borgmester, Tobias Birch Johansen (V), Fanøs borgmester, Frank Jensen (R), Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S) og Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

Et af de vigtigste emner er øernes fælles ønske om at få indført landevejsprincippet, der vil betyde lavere priser at benytte færgerne til og fra øerne for borgere og turister.

Læs også:
Billigere færgebilletter er den bedste hjælp for småøer

De fem borgmestre taler ikke for døve ører, for også indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) kommer med til mødet. Borgmestrene ønsker, at det såkaldte landevejsprincip kommer til at gælde året rundt - og ikke blot uden for sommerens højsæson, hvor priserne er højere end i resten af året, siger Peter Hansted til Fyens Stiftstidende:

"Vi er enige om at lægge pres på ministeren. Jeg håber, at vi kan få Christian Rabjerg Madsen og hans parti til at være med til at finde de penge til landevejsprincippet. For det er så fjollet, at vi ikke har det hele året, og det har stor betydning for os, siger han.

Selvom landevejsprincippet er det vigtigste emner skal borgmestre og minister også diskutere andre som blandt andet den nye planlov og kystnær bebyggelse.

"Vi trækker på en fælles klinge, så det bliver noget med at finde de ting, vi i fællesskab synes, er det vigtigste. Det er også det, der gør samarbejdet interessant," siger Peter Hansted til Fyens Stiftstidende.

Sidst opdateret: 09/09/2022 - 11:16

Emner: Ærø Kommune, Fanø Kommune, Læsø Kommune, Langeland Kommune, Samsø Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]