Det bliver et opgør med den nuværende retssikkerhed, hvis en ny ældrelov kommer til at blive tilrettelagt på baggrund af en ny rapport, der blev publiceret af Social- og Ældreministeriet tidligere på ugen.

Årsagen er, at de ansatte ikke både kan fortsætte med at bruge tid på de nuværende omfattende dokumentationskrav, der er forudsætningen for den juridiske retssikkerhed, hvis man samtidig vil sikre mere tid til de ældre og en større frihed for de ansatte til at løse opgaven.

Det skriver NB-Økonomi.

"Der er overordnet enighed om, at man ikke kan fastholde de nuværende forventninger til retssikkerhed samtidig med, at man giver større indflydelse på hjælpen i det daglige, hurtigere og mere fleksibel adgang til løbende tilpasning af hjælpen ud fra aktuelle behov, samt systematisk opfølgning på kvaliteten af hjælpen," står der i den nye rapport.

Det er interessant, fordi Astrid Krag (S), social- og ældreminister, fortæller til NB-Økonomi, at hun vil indkalde partierne i løbet af efteråret til forhandlinger om en ny ældrelov. Her vil rapporten spille en afgørende rolle.

"Jeg håber meget på at kunne forhandle en ny ældrelov med mine kollegaer her i efteråret.

Nu har vi lige modtaget afrapporteringen, og den skal vi have lejlighed til at tage ordentlig ned," siger Astrid Krag til NB-Økonomi.

Rapporten er skrevet af den tidligere departementschef i Sundhedsministeriet - Per Okkels - som også er formand for ekspertgrupperne og rådgiverpanelet bag rapporten. Han understreger i rapporten, at det ikke er alt i rapporten, som man i ekspertgrupperne har været enige om, men at man ikke kan fastholde de nuværende forventninger til blandt andet retssikkerheden har der dog været "overordnet enighed om".

Astrid Krag (S), social- og ældreminister, vil dog ikke forholde sig direkte til dilemmaet, da NB-Økonomi taler med hende. Hun anerkender dog, at de alle ældre ikke får præcis det samme med en ny ældrelov. De ældre er nemlig forskellige med forskellige behov, lyder svaret.

"Det er nogle utrolig relevante overvejelser, der er i afrapporteringen i forhold til, hvad er det egentlig, der er kvalitet og vigtigt for den enkelte? Det kan være forskelligt, for vi er ikke ens som mennesker, bare fordi vi kommer op i årene. Derfor at have et greb om kvalitet og retssikkerhed, der handler om, at tingene skal være ens, holdt op imod, at det skal være, det der er det rigtige for den enkelte hver især," siger ministeren.

Men hun vil gerne lægge sig fast på, at hun mener, at ældreplejen skal laves fundamentalt om.

"Det er jo sådan, at jeg mener, at vi skal lave tingene grundlæggende anderledes i vores ældrepleje."

Frit valg og visitation kan blive ændret

Rapporten vil ændre ældreplejen grundlæggende om på flere måder. Det drejer sig blandt andet om visitation og frit valg. Det kan betyde en begrænsning af det frie valg for den enkelte borger.

Det skyldes, at man samtidig har haft fokus på faste teams og færre dokumentationskrav i rapporten. Det er nogle af den række af dilemmaer, som der er ved at "implementere en mere fleksibel visitationsmodel, organisere arbejdet i faste teams og fastholde den eksisterende model for frit valg," står der i rapporten.

Rapporten foreslår som en af flere modeller, at det frie valg skal deles op efter bestemte distrikter. Det vil dog give en begrænsning af det frie valg, som der bliver tilbudt i dag. Omvendt er der en række bureaukratiske og økonomiske fordele ved at skifte til den model.

"Denne model vil betyde en geografisk afgrænsning af, hvilke(n) leverandører man som borger kan vælge. Med denne model vil der spares tid til transport, mens både den private og kommunale leverandør kan få lettere ved at kapacitetsstyre," står der.

En anden model er muligheden for, at leverandørerne kan organisere sig bedre i faste teams.

"Denne model kan understøtte en højere grad af kontinuitet i hjemmeplejen for den enkelte borger samt større og mere robuste leverandører. Der peges i ekspertgrupperne desuden på, at der i et marked med større udbud, komplekse plejeforløb eller nationale takster kunne være et større behov for godkendelse af leverandører, tilsyn og opfølgning – måske på nationalt plan."

Heller ikke dette område, vil Astrid Krag gå ind på. Ikke mindst, fordi hun ikke har fremlagt regeringens udspil til en nye ældrelov. Hun vil derfor ikke pege på, hvad der kan undværes, hvad der ikke kan og hvilke modeller, som regeringen foretrækker.

"Diskussionen er jo heller ikke her, at vi skal fjerne en regel her og en regel der. Men faktisk spørge os selv, at hvis vi skulle bygge det her op fra starten, hvordan ville vi så gøre det. Der er det jo nogle gode indspark at få fra afrapporteringen," understreger Astrid Krag.

Det er ikke kun det frie valg, som kan blive ændret fra bunden. Det kan også blive reglerne om visitation.

Den nuværende visitation bygger på kvalitet, ensartethed og retssikkerhed. Rapporten lægger op til, at der kommer mere fokus på kvalitet end de to andre. Ministeren har selv nævnt, at man skal se det enkelte menneske frem for at fokusere for meget på ensartethed.

"Jeg synes da, det er helt rigtigt set af panelet og rejse den diskussion af, hvad det egentlig er for en kvalitet, vi får i det system, vi har i dag," siger Astrid Krag. Jeg håber rigtig meget, at vi tør at tænke det her og starter der, hvor vi spørger os selv, hvad det egentlig er, der er kvalitet for den enkelte ældre. Hvad er det, der er afgørende for den enkelte medarbejder, så de kan bruge deres faglighed."

To nye visitationsmodeller

Rapporten foreslår to modeller til visitation. De bygger begge på, at det er fagligheden tæt på borgeren, der skal være afgørende for visitation. Men det betyder igen, at det ikke er sikkert, at to ældre borgere med umiddelbart samme udfordringer får præcis det samme. De faste teams kan nemlig have vurderet forskelligt fra kommune til kommune.

Den ene model kalder man visitation som en gatekeeperfunktion.

"Hvis borgeren vurderes at have behov for hjælp, skal denne udmåles af et fast, tværfagligt team, som er det samme team, der yder hjælpen til borgeren. Dette kan evt. ske med udgangspunkt i nogle faglige kvalitetsrammer eller andet fagligt grundlag for vurderingen af, om en given indsats er den rette og tilstrækkelige indsats. Der er således ikke længere en adskillelse mellem dem, der fastlægger indhold og omfang af hjælpen, og dem, der udfører den," skriver man i rapporten.

Hjælpen kan så blive justeres løbende i dialog med den ældre borger. Hvis borgeren så skal have ændret nogle ting, skal man ikke forbi en central visitationsenhed hver gang.

Den anden model, man foreslår, er visitation i pakker:

I den anden foreslåede model udarbejder kommunen et antal pakker, som hver især har en ramme for hjælpen. Borgeren visiteres til en bestemt pakke, og inden for denne pakke skal medarbejderen i dialog med borgeren tilrettelægge den rette hjælp. Mindre ændringer i borgerens behov for hjælp kan således håndteres inden for pakken, men ved større ændringer skal borgeren revisiteres til en ny pakke. Dette er allerede praksis i en række kommuner."

Generelt vil rapporten, hvis den bliver til en ny ældrelov, komme til at tage et stort opgør i ældreplejen. Det vil få betydning for ikke blot retssikkerheden, det frie valg og visitationen. Men det vil også få betydning for kulturen i ældreplejen og økonomistyringen.

Derudover er tanken, at man skal se mere mod sundhedsloven end serviceloven. Det vil sige, at det i højere grad er fagpersonale tæt på borgeren, der skal tage beslutningerne, frem for personer i en forvaltning.

"Servicelovsydelser er i langt højere grad end sundhedsydelser bundet op på en forvaltningsretlig afgørelse og juridiske rettigheder og sagsgange i forbindelse med justering af hjælpen (revisitation)," står der i rapporten som baggrund for tankegange og logikken bag rapporten.

"På sundhedsområdet ydes hjælpen ikke på baggrund af en afgørelse truffet af bestillerenheden i kommunen, men sker som udgangspunkt efter en vurdering af et sundhedsfagligt behov foretaget af eksempelvis lægen. Her er der tale om såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed, hvor det er det faglige personale, der vurderer, hvad der skal gøres."