Ældreloven kommer senere, end den tidligere S-regering forventede. Den nye ældreminister kan endnu ikke sige, om den bliver fremlagt i det første halvår af 2023. Det fortæller ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et interview med NB-Økonomi.

Årsagen til endnu en forsinkelse er, at den nye SVM-regering - modsat den tidligere S-regering - har et større fokus på selvbestemmelse og det frie valg. Samtidig må de ting ikke bevirke, at der kommer øget bureaukrati i kommunerne. Det dilemma og den balancegang skal derfor overvejes en ekstra gang, inden et udspil til en ældrelov bliver offentliggjort.

"Regeringsgrundlaget sætter jo ligesom også nogle nye mål. Vi er lige nu ved at gennemtygge Okkels-arbejdet og få det til at rime på de nye takter, der også er inde i regeringsgrundlaget," forklarer Mette Kierkgaard.

Okkels-arbejdet er det arbejde, som tidligere social- og ældreminister Astrid Krag (S) satte i gang, da hun skulle arbejde med en ny ældrelov. Det arbejde mundede ud i en rapport, som blev forfattet af den tidligere departementschef for Sundhedsministeriet, som hedder Per Okkels.

Resultatet af den nye ældrelov er interessant, fordi den skal danne ramme for, hvordan den nye regering vil komme i mål med de omkalfatrende ændringer af velfærdsstaten, som de har bebudet i regeringsgrundlaget. Ældreloven er så at sige prototypen på, hvordan SVM-regeringen vil håndtere udfordringen med at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Ældreminister vil give sig god tid

Fordi ældreloven har fået en så markant rolle i regeringsgrundlaget, er det også blevet vigtigt for ældreminister Mette Kierkgaard at sikre, at der bliver taget den nødvendige tid til at fremlægge en gennemtænkt ældrelov.

Det er ellers tredje gang, at ældreloven er blevet udskudt, siden statsminister Mette Frederiksen (S) den første dag i januar 2022 annoncerede i sin nytårstale, at nu ville der komme en ældrelov. Først blev den udskudt til efteråret 2022, så kom der valgkamp og lang regeringsdannelse, og nu er der ikke sat hverken kvartal eller halvårsdeadline på, hvornår den skal fremlægges.

Ældreministeren understreger dog, at det arbejde - som blandt andet Per Okkels stod i spidsen for under den tidligere S-regering - bliver et meget vigtigt fundament i de kommende arbejde med en ny ældrelov.

"Vi står på skuldrene af det arbejde. Det står jo også til regeringsgrundlaget, at vi skal inddrage det arbejde, som er her," siger Mette Kierkgaard om Okkels-rapporten.

Kommunal erfaring kan blive en fordel

Mette Kierkgaard har solid erhvervserfaring fra både kommunerne og staten. Hun kender derfor alt til, når kommunerne skal implementere ny lovgivning i praksis. Inden hun blev minister og kom i Folketinget, var hun for eksempel familiechef i Viborg Kommune. Hun har også været konstitueret faglig leder i Socialstyrelsen.

Det kan blive en fordel, når kommunerne skal til at samarbejde med ældreministeren om indholdet og implementeringen af ældreloven.

"Jeg synes, jeg allerede nu kan mærke i den tid, jeg har været her, at det med at vide, hvordan det er at sidde ude i en kommune, og hvordan lovgivning lander ned i en forvaltning, ned til ledere, og ned til medarbejdere, er brugbart," siger Mette Kierkgaard og uddyber:

"Jeg har jo siddet overfor, jeg ved ikke hvor mange borgere som chef, hvor ting er gået galt, og hvor det er lovgivningen, der ikke taler sammen. Jeg tror, at den erfaring i at vide, hvordan ting lander ude i (kommunerne, red.), når man laver en rammesætning omkring noget, er en kæmpe fordel."

Af den grund vil hun heller ikke haste tingene igennem med en ny ældrelov, fordi en ny lov virkelig vil gribe ind i den kommunale praksis. Derfor ønsker hun at inddrage relevante aktører i sit arbejde som for eksempel KL.

Ældreministeren vil endnu ikke komme ind på detaljer om ældreloven, således at kommunerne kan få en pejling af, hvor meget frit valg og selvbestemmelse kan fylde, uden at det skaber en masse unødig bureaukrati. Den samme melding kommer, når interviewet drejes ind på udfordringer med retssikkerheden, da den ligeledes er et stort dilemma - også beskrevet i Okkels-rapporten - som skaber bureaukrati.

Retssikkerheden skal redefineres

I mere overordnede vendinger slår hun dog ind på, at retssikkerheden ikke kan defineres som én størrelse. Her nævner hun for eksempel forskellen på retssikkerheden i serviceloven og sundhedsloven. Her er retssikkerheden meget noget med helt faste rettigheder, som borgeren har ret til i serviceloven, hvor sundhedsloven lægger mere op til, at det er fagpersoner som læger, der afgør, hvad borgeren har ret og krav på.

Her lægger ministeren klart op til at lade sig inspirere af den sidste form for retssikkerhed, når ældreloven skal udarbejdes. Hun frygter ikke, at der så vil blive taget noget retssikkerhed fra den enkelte borger, sådan som den forstås i den nuværende lovgivning på ældreområdet.

"Jeg vil egentlig hellere tale om det, som er en anden form for retssikkerhed. Det er mit håb, at der kommer en anden form for retssikkerhed. Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at der ikke er noget, der tages fra (borgeren, red.), men at vi skal forstå retssikkerhed på en anden måde," uddyber ældreminister Mette Kierkgaard.

I den forbindelse frygter hun ikke, at det pludselig vil vælte ind med klagesager fra de ældre, da de bedømt ud fra antallet af årlige klager på landsplan ikke er sønderligt utilfredse.

"Selvfølgelig skal vi have en retsstat og have en retssikkerhed. Men det antal af klager, der er modtaget på ældreområdet, er jo i størrelsesorden på 131 sager i 2022," siger Mette Kierkgaard. "Hvis nu den andel havde været tårnhøj - altså det er jo væsentligt mindre end på socialområdet eksempelvis - så havde jeg måske i virkeligheden også været mere bekymret for det".

Rettelse tirsdag 14/3/2023 kl. 1513: I en tidligere version stod der Peter Okkels, det er rettet til Per Okkels.