Mosede Fort blev bygget under 1. Verdenskrig, og det var i Greve, at fjenden skulle stoppes, hvis angrebet kom fra søsiden ude i Køge Bugt.

Mosede Fort blev bygget under 1. Verdenskrig, og det var i Greve, at fjenden skulle stoppes, hvis angrebet kom fra søsiden ude i Køge Bugt. - Foto: Realdania

Kultur og natur smelter sammen ved fort fra 1. Verdenskrig

To store bevillinger betyder, at Mosede Fort i Greve Kommune nu er meget tættere på en udvidelse med ny museums- og restaurantbygning og moderne formidling af området. Det nye museum vil inddrage både kultur og natur.

Udgivet: 07/09/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Den filantropiske forening Realdania og A.P. Møller Fonden har bevilliget henholdsvis 22 mio. kr. og 11 mio. kr. til en videreudvikling af Mosede Fort ved Greve.

Med bevillingerne har museet fået næsten 2/3 af de midler, som skal til for at løfte det nuværende Mosede Fort til en helstøbt og moderne museums- og besøgsoplevelse om Danmark under 1. Verdenskrig.

Museet vil nu arbejde videre med at sikre sig yderligere fondsmidler, så projektet bliver fuldt finansieret.

Det nye Mosede Fort vil indeholde: En nyopført museums- og restaurantbygning, et moderne læringsmiljø til historieformidling, inspirerende udstillinger og fornyelse af det fredede fortidsminde Mosede Fort.

Mosede Fort blev bygget under 1. Verdenskrig, og det var i Greve, at fjenden skulle stoppes, hvis angrebet kom fra søsiden ude i Køge Bugt. Selvom krigen aldrig kom til Danmark, er Mosede Fort en vigtig del af Danmarks kulturarv. Det er ambitionen, at endnu flere skal få øjnene op for krigen, der fandt sted for over 100 år siden, men som satte både langvarige og tydelige spor i både landskabet og kulturen.

Det nye Mosede Fort åbner i 2026

Bevillingerne fra Realdania og A.P. Møller Fonden gør det muligt at arbejde videre med udviklingen af Mosede Fort. Projektets samlede budget er ca. 73 mio. kr., hvoraf ca. 45 mio. kr. nu er bevilliget. Udover de 33 mio. kr. fra Realdania og A.P. Møller Fonden, fik museet i 2018 5 mio. kr. til projektet fra en finanslovsbevilling. Endelig støtter Greve Kommune projektet med ca. 7 mio. kr.

Når projektet er fuldt finansieret, vil Greve Kommune, der ejer museet, afholde en arkitektkonkurrence for at få innovative bud på, hvordan en ny museums- og restaurantbygning ved Mosede Fort skal se ud. En restaurant ved fortet har været efterspurgt meget længe af både borgere og besøgende.

Det udvidede Mosede Fort åbner efter planen i 2026. Museet forventer, at besøgstallet vil stige til 30.000 gæster om året senest fire år efter åbningen. I dag besøger ca. 12.000 gæster om året museet om 1. Verdenskrig.

Med de nye oplevelser og faciliteter i kombinationen mellem natur og kultur bliver det nye museumsområde et samlingspunkt for hele Greve.

Sidst opdateret: 07/09/2022 - 08:04

Emner: Greve Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]