Mehmet Zeki Dogru fra Enhedslisten angrebet af ukendt gerningsmand på åben gade.

Mehmet Zeki Dogru fra Enhedslisten angrebet af ukendt gerningsmand på åben gade. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Byrådsmedlem overfaldet af fremmed foran rådhus

Efter seneste byrådsmøde i Greve Kommune er Enhedslistens Mehmet Zeki Dogru blevet overfaldet af en ukendt gerningsmand. 'Han sagde, han ville slå mig ihjel,'.

Udgivet: 23/11/2023

Nanna Koors-Kristiansen

journalist

Del artiklen:

Det seneste byrådsmøde i Greve Kommune fik en ubehagelig slutning for Mehmet Zeki Dogru (EL). Da han kom ud fra rådhusets personaleindgang sammen med en kollega fra SF, blev han angrebet af en fremmed mand, der tog hårdt fat i hans hals og arm.

"Er det dig fra kommunen? Du skal lukke mig ind, jeg skal smadre det hele”, fortæller Mehmet Zeki Dogru til TV2 Kosmopol.

Det lykkedes Mehmet Zeki Dogru at vriste sig fri, men derefter satte overgrebsmanden en hånd i ryggen på ham, som gjorde Mehmet Zeki Dogru overbevist om, at han ville blive stukket med en kniv.

Gerningsmanden løb væk, da nogle råbte op, men nåede i samme øjeblik at sende en dødstrussel afsted til Mehmet Zeki Dogru.

"Han sagde, han ville slå mig ihjel," fortæller byrådsmedlemmet til TV2 Kosmopol.

Overfaldet blev med det samme anmeldt til politiet, der nu skal efterforske sagen og blandt andet se, om der er overvågning fra rådhuset. Mehmet Zeki Dogru er også blevet tilbudt krisehjælp efter hændelsen.

Overfaldet har fået byrådsmedlemmet til at overveje om hans politiske engagement er det hele værd.

"Jeg har oplevet meget i de seks år, jeg har siddet i byrådet. Helt almindelige mennesker har kaldt mig "dumme udlænding" på gaden. Men det her er klart det værste," siger han til TV2 Kosmopol.

Om Mehmet Zeki Dogru vil sygemelde sig fra arbejdet, ved han ikke endnu.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at de har fået anmeldelser fra personer med tilknytning til rådhuset om episoden.

Sidst opdateret: 23/11/2023 - 09:30

Emner: Greve Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]