Google Chromebook benyttes på mange skoler, og det giver - efter et forbud i Helsingør - kommunerne overvejelser i forhold til at overholde lovgivningen med sikkerheden for databeskyttelse.

Google Chromebook benyttes på mange skoler, og det giver - efter et forbud i Helsingør - kommunerne overvejelser i forhold til at overholde lovgivningen med sikkerheden for databeskyttelse. - Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommuner samarbejder om sikring af Chromebook

49 kommuners brug af Googles Chromebook er kommet under lup, siden Datatilsynet standsede Helsingør Kommunes brug af systemet på grund af en sikkerhedsbrist. Næstved Kommune forsøger at afhjælpe problemet på forkant.

Udgivet: 07/09/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Problemerne med elevers og læreres brug af Chromebook i folkeskolen er stadig uafklaret, siden Datatilsynet udstedte et forbud mod at bruge Chromebooks i undervisningen på skolerne i Helsingør Kommune på grund af sikkerheden med opsamlede data.

Chromebook benyttes i 49 andre kommuner i landet, og det skaber usikkerhed i kommunerne, om de står i samme situation som i Helsingør.

Derfor har Næstved Kommune bedt de sjællandske kommuners digitaliseringsforening DIGIT om at se på sagen, og om man står med tilsvarende problemer. Det skriver Sn.dk.

"Alle 8.500 elever og 1.200-1.300 ansatte i kommunen bruger Google Workspace, så et forbud ville give problemer," siger pædagogisk it-konsulent Thorbjørn Øster til Sn.dk.

Læs også:
Trods usikkerhed: Kommuner i stort tal lader fortsat børn bruge Chromebooks

Han oplyser til Sn.dk, at kommunen allerede i 2020 lukkede for elevernes brug af den åbne del at Google Workspace, og nu er der også blevet lukket ned for flere dele af systemet for ikke at komme på kant med GDPR-bestemmelserne.

Sagen i Helsingør handler om den åbne del af Google Workspace og adgangen til for eksempel YouTube. Det var en forælder til en elev, der opdagede, at materiale fra en af kommunens skoler lå frit tilgængeligt på tjenesten.

Næstved Kommune har nu taget kontakt til de sjællandske kommuners digitaliseringsforening DIGIT, som på vegne af Holbæk, Greve, Vordingborg og Næstved kommuner har holdt møder med databeskyttelsesrådgivere fra advokatfirmaet Bech-Bruun, som også rådgiver Helsingør Kommune i sagen.

Læs også:
Helsingør Kommune skal i dialog med Google om Chromebooks

Sidst opdateret: 07/09/2022 - 11:13

Emner: Næstved Kommune, GDPR

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]